|
”Lager” af kiselalger på havbunden
 |
Hvert forår sker der en kraftig kort-varig
opblomstring af kiselalger i havet. Hidtil har man troet at algerne
hurtigt blev omsat af andre organismer når de synker
til bunds, men forskere fra DMU har nu opdaget
at kiselalgerne kan overleve mange måneder – måske
år! – på bunden. Faktisk kan man hen på sommeren genfi nde
størstedelen af kiselalgerne fra forårets opblomstring i de øverste
centimeter havbund. Det er muligvis disse alger der starter
op-blomstringen det følgende forår.
Af Forsker Jørgen Hansen,
joh@dmu.dk
|
|
 Kiselalgerne er såkaldte
opportunister i planktonet. De udvikler forårets opblomstring så hurtigt at
deres fjender, vandlopper m.v., ikke kan nå at æde dem. Når kiselalgerne så har
opbrugt al næringen og nået deres maksimale antal i vandsøjlen, skynder de sig
at forsvinde. De klumper sig sammen i aggregater, “marin sne”, som hurtigt
synker til havbunden, hvor de er uden for rækkevidde for vandlopperne.
–
Det er smart, forklarer biolog Jørgen Hansen. Om sommeren ville de
gennemsnitligt kun overleve ca. 1 døgn, mens de nede på bunden kan ligge
uantastet i månedsvis. Der overlever de uden lys, men de er klar til at vokse
når som helst storme hvirvler dem op til havets overflade. Om vinteren hvor der
er meget rin ge aktivitet i vandsøjlen, ligger der hundrede af millioner
spiringsdygtige celler for hver kvadratmeter havbund. Netop fordi der ligger så
mange kan der hurtigt komme gang i næste forårs opblomstring af kiselalger,
forklarer han.
Samtidig betyder den lange overlevelse på havbunden at næringsstofferne er
bundet i kiselalgerne. Dermed er de overlevende kiselalger med til at dæmpe
opvæksten af alger sommeren igennem.
| DMU’s forskere har også vist at sedimentationen af kiselalger til
havbunden kan variere fra det ene område til det andet. Alf Josefson og
Jørgen Hansen fandt i 2001 et område i det centrale Kattegat hvor der slet
ikke blev bundfældet nogen kiselalger. Alligevel var der et kraftigt
iltforbrug i bundvandet i dette område i sensommeren, men det var altså
ikke forårets opblomstring af alger der var årsag til dette iltforbrug –
det skyldtes snarere nedbrydning af organisk materiale tilført fra andre
havområder. Foto: DMU/ Grafisk værksted |
 |
I 2002 vil DMU derfor sammen med en række amter lave en mere detaljeret
kortlægning af bundfældningen af kiselalger. Jørgen Hansen håber bl.a. det kan
føre til en bedre forståelse af hvorfor der er mange bunddyr i nogle områder og
færre i andre.
|
|
| Når forårets opblomstring af kiselalger i havet slutter, stiger
antallet af kiselalger på havbunden kraftigt – faktisk så meget at det
svarer til den mængde kiselalger der var i vandsøjlen under
opblomstringen. Nye undersøgelser fra DMU viser at algerne kan overleve
mange måneder på havbunden. |
|
