Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

DMUNyt 1999 - 4

	Roundup-tolerante roer.
	Industrien har gensplejset en række afgrøder, så de er blevet tolerante over for ukrudtsmidlet Roundup. Fortalerne for at bruge Roundup-tolerante planter siger de gensplejsede planter vil gavne miljøet fordi ukrudtet kan få lov at stå længere på marken inden landmanden skal sprøjte...
	En Lokal kilde til forurening
	Opdræt af fisk i havbrug er en voksende industri på verdensplan. Men produktionen har skadelige effekter på havmiljøet som man må vægte i relation til den økonomiske gevinst...
	Hvad er naturkvalitet?
	Spørgsmålet er hvad vi forstår ved "natur" og hvem "kvaliteten" er for. DMU’s svar er at det kan lade sig gøre at vurdere den biologiske kvalitet af naturen...
	Luftens små partikler
	Foreløbige undersøgelser fra DMU har vist at de ultrafine partikler især kommer fra dieselkøretøjer. DMU-forskerne vil fortsætte undersøgelserne og bl.a. også måle hvor effektivt nye partikel-filtre kan rense bilosen.
	Notitser
	Haglpatroners kvalitet Vitaminer til undervisning og debat Ny www.dmu.dk Pris for velskrevet artikel Hvor kommer luftforureningen fra? Krager og vildt Få ændringer i vandmiljøet Ny rapport om skibsmaling
	Nye publikationer

Roundup-tolerante roer.

En fordel for naturen?

Industrien har gensplejset en række afgrøder, så de er blevet tolerante over for ukrudtsmidlet Roundup. Fortalerne for at bruge Roundup-tolerante planter siger de gensplejsede planter vil gavne miljøet fordi ukrudtet kan få lov at stå længere på marken inden landmanden skal sprøjte. Modstanderne siger at sprøjtningen med Roundup vil efterlade en gold ørken hvor ukrudt og insekter har trange kår. DMU har været med i marken og undersøgt ukrudt og insekter.

Er Roundup-resistente planter en fordel eller ulempe for markens vilde dyr og planter? Det spørgsmål har forskere fra DMU undersøgt på forsøgsmarker på Mors og ved Nibe hvor DLF-Trifolium i år har testet en foderroe som er gensplejset til at tåle Roundup.

I dag sprøjter landmændene mod ukrudt når roerne er på kimblads-stadiet. Hvis landmanden dyrker Roundup-tolerante roer vil han kunne sprøjte senere. Det betyder at ukrudtsplanterne får lov at stå længere på marken til gavn for insekter, fugle og pattedyr som lever af ukrudt og insekter. Forsøg med en gensplejset roe hos Maribo Frø har vist at landmanden kan få lige så højt udbytte ved at sprøjte med Roundup når roerne har otte blade som ved den hidtidige praksis. Spørgsmålet er så hvad dette betyder for markens insekter, fugle og små pattedyr. Forsker Beate Strandberg forklarer:

- Det er vigtigt at slå fast at DLF-Trifolium i denne undersøgelse har sammenlignet dyrkningen af den Roundup-tolerante foderroe med en konventionelt dyrket roemark hvor landmanden stort set ikke tillader ukrudt i marken. Dermed er der heller ikke føde for insekterne med mindre de æder af roerne. Sammenlignet med denne ’roe-ørken’ kan man opnå en positiv effekt for naturen ved at dyrke den Roundup-tolerante foderroe. Men det forudsætter at landmanden tager hensyn til naturen ved at sprøjte så sent som muligt, ved kun at sprøjte når der er behov for det og ved at bruge mindst muligt sprøjtemiddel. Det kan lade sig gøre hvis landmanden er villig til at leve med, at marken ser mere "beskidt" ud end naboens.

En øget ukrudtsmængde på marken kan ikke bare gavne dyrelivet i marken, men også betyde en bedre økonomi for landmanden og et mindre forbrug af insektgift. Landbrugets egne undersøgelser har nemlig vist at skadedyrene foretrækker at leve på ukrudtet når er der en alsidig ukrudtsflora i marken. På Mors blev der ikke sprøjtet mod insekter da hverken landmanden, konsulenten eller DMU kunne konstatere alvorlige angreb af skadedyr. Ved Nibe valgte landmanden at sprøjte med insektgift. Måske havde han angreb af skadedyr i roerne fordi der var meget lidt ukrudt i marken.

Beate Strandberg venter at den endelige rapport vil være klar inden nytår. Rapporten udgives af Skov- og Naturstyrelsen der har støttet DMU’s undersøgelser.

Læs mere om demonstrationsforsøgene med genroer på
www.gen-foderroe.dk.
Seniorforsker Beate Strandberg, bst@dmu.dk

Så meget ukrudt var der på de forskellige parceller med gensplejset Roundup-tolerant foderroe.
100% Roundup svarer til normal markdosis, dvs. 6 liter per hektar.
Marken med ikke-gensplejset foderroe blev sprøjtet på kimblads-stadiet med sædvanligt ukrudtsmiddel.

En lokal kilde til forurening

Af Peter Bondo Christensen

Opdræt af fisk i havbrug er en voksende industri på verdensplan. Men produktionen har skadelige effekter på havmiljøet som man må vægte i relation til den økonomiske gevinst.

"Fisk - det er ik’ så ringe endda!" Specielt ikke hvis man er en planktonalge der opholder sig tæt på et havbrug fyldt med fisk. For algerne lever godt af de næringssalte der tabes til omgivelserne ved fiskeproduktionen.

I Danmark opdrætter man overvejende regnbueørreder. De udsættes i det tidlige forår med en vægt på 7-900 gram og slagtes i det sene efterår hvor de har nået en vægt på 3-5 kg. I 1998 blev det til 5.200 tons fisk.

DMU har sammen med Vejle Amt undersøgt effekten af fire havbrug på miljøet i Horsens Fjord. Mere end 50% af foderets indhold af kvælstof og fosfor tabes til vandmiljøet. I mindre effektive havbrug er tabet af næringsstoffer mere end 70%. Sådan var det for 10 år siden i Danmark - og sådan er det stadig mange steder, eksempelvis i Middelhavet.

Havbrugene i Horsens Fjord dækker mindre end 0,02% af fjordens areal. Alligevel er deres tab af næringssalte vigtigt for fjorden: Tabet af kvælstof og fosfor i 1996 udgjorde henholdsvis 12 og 46% af belastningen fra land i sommermånederne. Hovedparten af de tabte næringssalte er direkte tilgængelige for algerne. Det betyder meget om sommeren hvor belastningen fra land er mindst, og hvor især mængden af kvælstof bestemmer mængden af alger.

Overskydende foder og ekskrementer fra fiskene hober sig op under fiskeburene som et tykt, svampet lag. Det kræver meget ilt at omsætte dette lag, og havbundens svovlbrinte kravler helt op til overfladen. Under burene ser man derfor hen på sommeren en tæt måtte af hvide svovlbakterier, det såkaldte liglagen.

I den kulsorte fjordbund, der lugter af rådne æg, ændrer omsætningen af kvælstof karakter. Mindre nitrat reduceres til frit kvælstof som damper af til atmosfæren ved den såkaldte denitrifikation. I stedet bliver nitrat omdannet til ammonium som siver op i vandsøjlen. Her bliver det endnu en kvælstofkilde for plantonalgerne.

"Fisk - det er der ingen ben i". Men der kan være ben i at opdrætte fisk uden at belaste miljøet. Selv om de danske havbrug er blevet væsentligt mere effektive til at udnytte foderet kan der være god grund at overveje næringsbelastningen fra produktion af fisk i havbrug i de enkelte fjorde. Specielt i en tid hvor vi anvender store summer på at begrænse tilførslen af kvælstof og fosfor fra land, bl.a. gennem Vandmiljøplanen.

DMU er med i en større ansøgning om støtte fra EU til et projekt hvor vi vil se på effekten af en øget belastning med næringssalte som følge af den voksende industri af fiskeopdræt i Middelhavet.

Seniorforsker Peter Bondo Christensen, pbc@dmu.dk

Hvad er naturkvalitet?

Spørgsmålet er hvad vi forstår ved "natur" og hvem "kvaliteten" er for. DMU’s svar er at det kan lade sig gøre at vurdere den biologiske kvalitet af naturen. Begrebet naturkvalitet skal bruges af stat, amter og kommuner til at målrette naturforvaltningen og forbedre vilkårene for de vilde dyr og planter.

Fortæl os hvordan vi kan måle naturens kvalitet! Sådan lød opgaven for Bettina Nygaard og hendes kolleger for 3 år siden. Både amterne og Skov- og Naturstyrelsen har nemlig et stort behov for at kunne målrette og vurdere den indsats der i disse år gøres for at rette op på naturens tilstand.

DMU har netop udsendt en rapport som sammenfatter projektets resultater. Projektet "Indikatorer for naturkvalitet" er udført i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Resultaterne blev præsenteret for brugerne på et seminar i Silkeborg den 10. november. Biolog Bettina Nygaard forklarer:

- Projektets formål har været at udvikle metoder til at vurdere naturkvalitet i det ferske, marine og terrestriske miljø. Fælles for alle miljøer har vi defineret den høje biologiske naturkvalitet ud fra fire kriterier, nemlig det vilde, det oprindelige, det kontinuerte (i tid og rum) og det ægte. Derimod indgår fx de rekreative interesser og æstetiske hensyn ikke i det biologiske kvalitetsbegreb.

- Naturforvalterne kan bruge de udviklede kriterier for naturkvalitet til at opstille målsætninger for de danske naturarealer. Samtidig har vi udviklet metoder til at følge op på disse målsætninger ved at bruge indikatorer.

- I de vandige miljøer er der en lang tradition for at opstille målsætninger og løbende at vurdere miljøets kvalitet ved at bruge indikatorer. Et godt eksempel er vandløbene hvor amterne bestemmer forureningsgraden ud fra forekomsten af smådyr, de såkaldte makroinvertebrater. I projektet har vandløbsforskerne påvist at de eksisterende indikatorsystemer kan bruges til både at vurdere naturens og miljøets kvalitet. Og havforskerne har udviklet metoder til vurdering af naturkvalitet på stenrev.

- På det terrestriske område har vi fået indsamlet data og er kommet langt med at udvikle indikatorsystemer til vurdering af naturkvalitet i udvalgte naturtyper. Vi har udviklet en database over DANske VEGetationstyper (DANVEG) der giver et overblik over hvilke habitater der findes i Danmark. Databasen kan fortælle hvilke plantearter der kan vokse i et område, når man kender levevilkårene. Og omvendt kan DANVEG også fortælle hvilken type natur der er tale om - og i hvilken grad den er kulturpåvirket - når man ved hvilke planter der vokser i området. Databasen er koblet til et GIS-system der viser hvordan naturtyperne fordeler sig i landskabet, fx i et amt.

DANVEG bliver tilgængelig for amterne og andre interesserede via DMU’s hjemmeside i begyndelsen af år 2000.

Biolog Bettina Nygaard,bny@dmu.dk

Notitser

Haglpatroners kvalitet

I hvilket omfang har hagls størrelse, form og vægt indflydelse på haglenes fordeling og indtrængning når jægeren skyder på vildtet? Det spørgsmål har DMU undersøgt i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Hærens Kampskole ved at skyde på gelatineplader og papirskiver. Undersøgelsen viste at haglenes form, vægtfylde og størrelse har en klar betydning for deres spredning og indtrængning. Store hagl spredes mindre og trænger lettere ind end små hagl. Deforme hagl trænger dårligere ind i vildtet.

Poul Hartmann, ph@dmu.dk

Vitaminer til undervisning og debat

Miljø- og Energiministeriet har netop udsendt et katalog over ministeriets lettilgængelige bøger, hæfter, magasiner, og oplysninger på Nettet om miljø, natur og energi. Kataloget har fået titlen "Vitaminer til miljødebatten og -undervisningen" fordi den rummer en masse vitaminer der kan berige undervisning og debat på området.

Jens C. Pedersen, www.dmu.dk

Ny www.dmu.dk

Ny vin på nye flasker. Sådan kan man kort beskrive hvad der er sket med DMU’s hjemmeside. Vi har nemlig givet vores hjemmeside en helt ny struktur og et nyt layout. Vi har fulgt et princip om at det skal være hurtigt og nemt at finde frem til de ønskede informationer på vores hjemmeside. Der er også et nyt indhold: Du kan finde over 200 rapporter i printbart format (PDF) og de første dele af vildtudbyttestatistikken er på Nettet med 50 års opgørelser over hvor meget vildt danske jægere har nedlagt. Og mere er på vej: I det nye år følger bl.a. prognoser for luftforurening.

Karsten Secher, kse@dmu.dk

Pris for velskrevet artikel

Seniorforsker Betty Mogensen, DMU, har fået en pris af tidsskriftet "Vand og Jord" for artiklen "Pesticider i vandløb og regnvand" (Vand og Jord 5/1, 1998, s. 7-9). I motiveringen fremhæver prisudvalget bl.a. at Betty Mogensen "fortæller om pesticider i de dele af vores omgivelser hvor vi ellers ikke hører så meget om dem… i klart sprog, støttet af fine illlustrationer…". Den interesserede læser vil også kunne se disse evner udfolde sig i lidt større skala i temarapport nr. 26 fra DMU: "Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet" af Betty Mogensen m.fl.

Betty B. Mogensen, bbm@dmu.dk

Hvor kommer luftforureningen fra?

Det spørgsmål forsøger en ny temarapport fra DMU at svare på. Siden 1994 har DMU sørget for Danmarks officielle opgørelse af udslip af stoffer som forurener luften. DMU sender resultatet til den europæiske database CORINAIR. Opgørelsen danner også baggrund for Danmarks indberetning om luftforurening til Det europæiske Miljøagentur og andre internationale organisationer. Temarapporten fortæller om de danske udslip der bidrager til at gøre nedbøren sur og overgødske vores natur, som indgår i fotokemisk luftforurening, ændrer klimaet eller som nedbryder ozonlaget. Hvor kommer udslippene fra? Hvordan har de udviklet sig historisk?

Jytte Illerup, jbi@dmu.dk

Krager og vildt

Jægerne har altid set skævt til krager og skader fordi de æder vildtets æg og unger. DMU har set nærmere på hvad kragefuglene betyder for mængden af vildt, og om der er nogen praktiske muligheder for at få mere vildt ved at holde bestanden af krager og skader nede. Det sidste tvivler forskerne på. Jægerne har med den gældende jagttid kun ringe muligheder for en effektiv regulering af lokale ynglebestande. Med de nuværende bestande vil der nemlig normalt vil være krager nok til at besætte alle yngleterritorier. DMU vurderer også at en væsentlig del af den føde der ville blive "tilovers" ved en effektiv bekæmpelse af krager og skader med stor sandsynlighed ville blive "spist op" af ræv, mår og rovfugle inden jagtsæsonens start.

Tommy Asferg, ta@dmu.dk

Få ændringer i vandmiljøet

DMU’s årlige rapporter om vandmiljøet viser overordnet betragtet det samme billedet som i de seneste år. Efter to ekstremt tørre år var nedbøren i 1998 over middel og den danske udledning af kvælstof til havmiljøet var 10% over middel for perioden 1989-98. Koncentrationen af kvælstof i vandløb i dyrkede områder er ikke ændret væsentligt siden 1989. I rapporterne kan man læse om miljøets tilstand og udvikling i vandløb, søer og det marine miljø. Man kan også læse om hvor meget kvælstof og fosfor der tilføres fra luften og fra landjorden.

Jens Bøgestrand, jb@dmu.dk

Ny rapport om skibsmaling

En ny temarapport fra DMU sætter fokus på giftstofferne i skibsmaling. Man kunne kalde dem havets pesticider. De største problemer skyldes brugen af TBT (tributyltin) som er en af de kraftigst virkende miljøgifte forskerne kender, jf. DMUNyt 99/2. Ud over TBT bruges også en række andre giftstoffer i skibsmaling. DMU præsenterer rapporten ved en temadag om bundmaling til skibe tirsdag den 7. december. Se program for temadagen på www.dmu.dk.

Bo Riemann, bri@dmu.dk

Luftens små partikler

Foreløbige undersøgelser fra DMU har vist at de ultrafine partikler især kommer fra dieselkøretøjer. DMU-forskerne vil fortsætte undersøgelserne og bl.a. også måle hvor effektivt nye partikel-filtre kan rense bilosen.

Mandag den 1. november vågnede radiolytterne op til en alarmerende melding i 7-radioavisen. Forskere fra DMU havde påvist store mængder af ultrafine partikler i byluften. Det blev knyttet sammen med udtalelser om at luften i København er mere forurenet end i Bangkok og Athen! DMU forklarede at det ikke var tilfældet, men ikke desto mindre var der ved dagens slutning skabt en stemning for at nu gjaldt det om at få monteret partikel-filtre på dieselbilerne hurtigst muligt. Med ivrig støtte fra de danske vognmænd!

Men hvor meget ved forskerne egentlig i denne sag? Seniorforsker Finn Palmgren, DMU:

- Luften i København er generelt renere end i de fleste andre storbyer, bl.a. fordi det blæser mere i København så vinden hurtigt spreder forureningen. Men også fordi der er gjort en hel del for at nedbringe forureningen i Danmark. Talrige udenlandske undersøgelser har vist at de mindste partikler er de mest sundhedsfarlige. De trænger dybt ned i luftvejene hvor de bl.a. kan frigive kræftfremkaldende stoffer. Derfor har vi sat undersøgelser i gang af de ultrafine partikler som dannes i bilers motorer. Disse målinger er helt nye og er ikke foretaget andre steder. Derfor er der ikke basis for at sammenligne med forholdene i andre storbyer.

- DMU undersøger også hvordan man kan begrænse luftens indhold af de ultrafine partikler. I samarbejde med Færdselsstyrelsen og Odense Kommune er der monteret partikelfiltre på ca. 100 af kommunens busser og lastvogne. DMU undersøger så luftens indhold af de ultrafine partikler med og uden filtre på dieselkøretøjerne. Herved får vi afprøvet hvor effektive filtrene er under normale kørselsforhold.

DMU regner med at aflevere den endelige rapport midt i 2000. Forskerne ved at folk generelt dør tidligere i storbyer. Udenlandske forskere har forsøgt at skønne hvor stor en del af de for tidlige dødsfald der skyldes luftforurening med partikler. Disse beregninger er meget usikre, og det er ikke givet at de kan overføres til danske forhold. Alligevel har man på basis af disse udenlandske undersøgelser skønnet at luftforureningen i København årligt er årsag til omkring 500 for tidlige dødsfald. DMU vil nu prøve at få mere hold på effekterne af luftforureningen. Det sker i et samarbejde med Københavns Universitet. Målet er at kunne vurdere hvor meget luftforurening den enkelte udsættes for og få en indikation af skadevirkningerne.

Seniorforsker Finn Palmgren fpj@dmu.dk

Nye publikationer

Temarapporter fra DMU

27/1999 Giftige alger og algeopblomstringer. Kaas, H. m.fl. 64 s., kr. 80,-
28/1999 Dyreplankton i danske farvande. Nielsen T.G & Nielsen, P., 64 s., kr. 80,-
29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling. Illerup, J.B. m.fl., 32 s., kr. 40,-
30/1999 Bundmaling til skibe - et miljøproblem. Foverskov, S. m.fl. 48 s., kr. 60,- (i trykken)

Temarapporterne fås også i klassesæt á 10 stk. til halv pris.
Angiv dette ved at anføre antal ud for den ønskede rapport.

Abonnement (5 numre) kr. 225,-

fra og med nr. 23 - eller nr. 28

Faglige rapporter fra DMU

283: Krager, husskader og småvildt. Asferg, T., 49 s., kr. 60,-
284: Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 1999. Noer, H. m.fl., 61 s., kr. 80,-
285: Naturkvalitet - kriterier og metodeudvikling. Nygaard, B. m.fl., 118 s., kr. 130,-
286: Chlorerede, phosphorholdige og andre pesticider i drikkevand. Metodeafprøvning. Nyeland, B. & Kvamm, B.L., 325 s., kr. 150,-
287: The Danish CORINAIR Inventories. Time Series 1975-1996 of Emissions to the Atmosphere. Winther, M. et al., 83 p., DKK 100,-
288: Mere og bedre natur i landbrugslandet - dokumenteret grundlag for en ekstra indsats. Reddersen, J. m.fl. 112 s., kr. 120,-
289: Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998. NOVA 2003. Skov, H. m.fl., 102 s., kr. 110,-
290: Marine områder. Status over miljøtilstanden i 1998. NOVA 2003. Markager, S. m.fl., 64 s., kr. 150,-
291: Søer1998. NOVA 2003. Jensen, J.P. m.fl., 104 s., kr. 125,-
292: Vandløb og kilder 1998. NOVA 2003. Bøgestrand, J. (red.) 32 s., kr. 150,-
293: Landovervågningsoplande1998. NOVA 2003. Grant, R. m.fl. 154 s., kr. 150,-
294: Bilparkmodel. Beregning af udvikling og emissioner. ALTRANS. Kveiborg, O., 84 s., kr. 75,- (i trykken)
295: Kvalitetsparametre for haglammunition. Hartmann, P. m.fl., 40 s., kr. 40,- (i trykken)
Kragefugle i et dansk kulturlandskab. Feltundersøgelser 1997-99. Hammershøj, M. m.fl., 36 s., kr. 40,- (i trykken)

Andre publikationer

"Vitaminer til miljødebatten og -undervisningen". Et katalog over lettilgængelige oplysninger om miljø og energi. Miljø- og Energiministeriet, 24 s., gratis.
Ammoniak i landbrug og natur. Tybirk, K. & Jørgensen, V., DMU og Danmarks JordbrugsForskning, 40 s., kr. 50,- (i trykken). Klassesæt á 10 stk. kr. 225,-
Effects of roads on amphibian populations. Hels, T., PhD Thesis, 80 pp., DKK 80,-
Trafikkens bidrag til fine og ultrafine partikler i Albanigade, Odense. Wåhlin, P & F. Palmgren. Færdselsstyrelsen 1999, 17 s., www.fstyr.dk

Alle priser er inkl. moms. Ekspeditionsgebyr kr. 30,- for prissatte publikationer. Der tages forbehold for trykfejl.

2000-09-13