| 
 
Kommentarer 
fra Trafikministeriet
 Miljøtilstandsrapport 2001 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i brev af 11. oktober 
2000 sendt forslag til emneområder for ovennævnte rapport i 
høring. Københavns Kommune er ikke høringspart, men efter 
aftale med DMU, fremsender Miljø-og Forsyningsforvaltningen hermed 
kommentarer til høring af Miljøtilstandsrapporten. Miljø-og Forsyningsforvaltningens har følgende 
bemærkninger på baggrund af en høring i 
Miljøkontrollen og Københavns Vand:  I afsnit 1.51 "Transportens 
miljøpåvirkninger" og afsnit 2.3 "Lokal 
luftforurening" anbefales det, at der under transportens 
miljøpåvirknin-ger, fokuseres på effekterne af luftemissioner 
og støj, herunder også de sundhedsmæssige effekter.  I afsnit 2.4.3    Tema - "Hvad har grise med højmoser at 
gøre?" foreslås det, at man medtager en vurdering af 
biogasanlægs/gårdbiogasanlægs indvirkning på 
ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelsen. Evt. opstilles et scenarium 
for ammoniakfordampning fra et landbrug med traditionel håndtering af 
gylle, og samme landbrug udbygget med gård-biogasanlæg.  I afsnit 3.2.1    om vandmængden i Danmark foreslås det, at man 
medta-ger et afsnit om udviklingen i vandforbruget gennem f.eks. de seneste 20 
år. Oversigten bør opdeles i forbrugskategorier såsom 
husholdning, industri, markvanding m.m.  I afsnit 3.2.2 om grundvandsforurening 
foreslås det, at man fokuserer på pesticider og deres anvendelse i 
private haver. For Københavns Vands vedkommende er det 
nedbrydningsproduktet BAM (stammer oprindeligt fra brug af "Prefix" 
eller "Caseron G"), der er skyld i ho-vedparten af lukkede 
kildepladser og enkeltboringer. Forsøg med kil-deopsporing peger i alle 
tilfælde på, at der er en stor belastning fra regnvandsudløb 
ved bebyggelser. Selv om Prefix og Caseron G nu er blevet forbudt, er det et 
godt eksempel på, at privates pesticidforbrug udgør et reelt 
problem for vandindvinding. Der bør fokuseres på udvik-lingen i 
forbruget af pesticider i private haver og udviklingen i antallet af tilladte 
stoffer til havebrug. Det vil være interessant med en opgørel-se 
over antallet af boringer på landsplan, der er lukket som en direkte 
følge af brugen af "havepesticider". BAM (Prefix og Caseron G) 
vil være et udmærket eksempel på et typisk 
"havepesticid". I afsnit 3.8    Tema - "Miljøfremmede stoffer i marine 
områder", foreslås det, at miljøeffekterne ved brug af 
bundmaling på lystbåde og skibe tages op som et særligt emne. 
 I afsnit 4.3.2    Tema - "Biologisk mangfoldighed", foreslås 
det, at man under punktet "det åbne land" sammenligner den 
biologiske mangfoldighed på "konventionelle landbrug" med 
mangfoldigheden på økologiske landbrug.  I afsnit 5.2    "Trafik i byer" foreslås det, at man 
sammenligner miljøbe-lastningen ved brug af offentlige transportmidler 
med miljøbelastnin-gen ved brug af private biler. Dette kan 
tydeliggøres ved at inddrage cases, hvor personer udskifter den daglige 
kørsel i bil med transport i henholdsvis bus, tog eller cykel. Eller evt. 
kombinationer af disse transportmidler. Der bør naturligvis anvendes 
realistiske cases. I de omtalte cases bør forureningen ved de forskellige 
alternativer gøres op alt efter, hvor forureningen finder sted. For 
eksempel vil kørsel i el-drevne tog ikke belaste nærmiljøet, 
men forureningen flyttes hen til udledningen fra kraftværket.  Er der spørgsmål til ovenstående, kan 
disse rettes til Københavns Vand, geolog Gyrite Brandt på telefon 
3342 5665. Med venlig hilsen Peter Elsman / Annette Egetoft
 
 
 |