Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Kommentarer
fra Fyns Amt

Kommentarer til Miljøtilstandsrapport 2001
nr/erg/jwn/pwl- 19/09/01

8-75-10-12-1999
19. september 2001
HBM

Vedr.: Fjerde danske Miljøtilstandsrapport: Natur og Miljø 2001
Fyns Amts bemærkninger til rapporten

Danmarks Miljøundersøgelser har den 24. august 2001 udsendt ovennævnte rapport i høring med høringsfrist 21. september 2001.

Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen har med interesse læst rapporten og takker for lej-ligheden til at kommentere den inden endelig tryk. Vi finder generelt, at rapporten er velskrevet og inde-holder mange nyttige informationer om naturens og miljøets tilstand.

Amtets generelle og mere specifikke kommentarer til udvalgte afsnit fremgår af vedlagte notat.

Notat:

Generelle kommentarer til udkastet Generelt fremstår udkastet som gennemarbejdet og velskrevet. Det er ambitiøst i sin bredde med mange gode informationer om naturens og miljøets tilstand. De nationale 'gennemsnits'indikatorer er sine steder suppleret med gode illustrative lokale eksempler. En mere stringent skelnen mellem nationale og lokale miljøproblemer og den måde de forvaltes på kunne dog have været ønskelig.

Det er valgt at beskrive sektorspecifikke miljøpåvirkninger, og det lykkes generelt godt. Men man kunne savne flere præsentationer af (samlet) påvirkning og afledt effekt på miljø-tilstand. Gerne belyst ved lokale eksempler.

Det er fint, at der er afsnit med om fiskeri og miljø samt et - omend relativt lille -TEMA-afsnit om miljø og sundhed.

Det er relevant, at der i rapporten antydes et behov for en mere differentieret forvaltning af landbrugets miljøpåvirkning, men her - som andre steder - kunne savnes mere konkrete fremadrettede løsnings-muligheder for de beskrevne miljøproblemer.

Efterfølgende er anført specifikke kommentarer til en række af de enkelte afsnit.

Specifikke kommentarer til enkelt-afsnit

1.2 Landbrugets miljøpåvirkning (inkl TEMA)
En ganske udmærket sammenskrivning, der kort omtaler udviklingen i nøgleindikatorer for landbrugets miljøpåvirkning: N- og P balancer samt pesticidforbrug og behandlingshyppighed. Alt i alt en udmærket fremstilling og analyse af landbrugets udvikling og de styrende faktorer herfor gennem de sidste 100 år. Det er klart fremstillet, hvorledes og hvorfor "markedet således ikke længere har nogen direkte indflydelse på landbrugets indretning og ressourceforvaltning". Altså at landbrugserhvervet i EU er afhængig af en række støtteordninger og planøkonomisk lignende tiltag. Disse støtteordninger og betydning af/intentioner med EU-tiltag er komprimeret, men generelt fint beskrevet.

Det noteres - som sandt er - at de væsentligste miljøreguleringer af dansk landbrug hidtil har været generelle (harmonikrav m.m.), og der antydes behov for en mere differentieret regulering. Til brug for dette peges på "Behov for udvikling af ny planlægnings- og udviklingsværktøjer". Selv om Vandramme-direktivet nævnes, savnes der en mere håndfast konstatering af nødvendigheden i differentierede 'miljø'-krav, der i visse prioriterede sårbare indsats-områder vil åbne op for betydeligt mere restriktive krav end de generelle nationale regelsæt. Tillige savnes en tydeligere omtale/vurdering af de forvaltningsmæssige muligheder og forudsætninger for at realisere en sådan differentieret forvaltning. Herunder mulighederne for - på sigt - at anvende 'tilskuds'-ordningerne til landbruget med et (mere) miljømæssigt sigte.

Der savnes i rapporten en (problematiserende) omtale af landbrugets anvendelse af medicin og hjælpestoffer og de eventuelle effekter heraf for miljø (og mennesker).

1.5.9 Turisme og friluftliv
Dette afsnit fokuserer ret ensidigt på turismen. Således omtales de mange påvirkninger som følge af friluftlivet næsten ikke. Specielt savnes emner som eksempelvis jagt, lystfiskeri, orienteringsløb, mv. Flere af disse rekreative aktiviteter har stor indflydelse på vor natur. Eksempelvis kan nævnes udsætninger af vildt og fisk. Det er således påvist, at opdræt af gråænder til jagt har stor negativ indflydelse på miljø- og naturtilstanden i vore søer og vandhuller (Wiberg-Larsen mfl. 2000), ikke bare mht til vandkvalitet, men udgør også en direkte trussel mod vore fredede padder. Udsætninger af fisk er også påvist som en trussel mod padderne. Dertil kommer andre rekreative påvirkninger som slid på vegetationen i klitområder, slid på langsomt-voksende plantevækst i nogle af vores unikke hedesøer, forstyrrelser af visse fuglearter i skove (hvorfor er der færre store rovfugle i statskovene end i de private skove?) mv.

Der findes spredte henvisninger til nogle af disse forhold under andre afsnit, men disse bør samles og behandles mere indgående.

Kapitel 3.1 Vand/Indledning
Der savnes en indledende figur, der angiver den kvantitative størrelse af stofkilderne og stofstrømme i N- og P-kredsløbet nationalt. Figur 3.1.3 er en udmærket konceptuel figur, men det må efter mere end 10 års national vandmiljøovervågning være muligt at 'sætte tal' på puljer og transporter. F.eks. i en figur for fosfor og en anden for kvælstof. Desuden savnes en præcisering af de regionale problemstillinger og opnåede resultater i forhold til forvaltningen af lokale vandområder. F.eks. i spildevandsafsnittet. Her har indsatsen jo netop været præget af differentierede krav, -afhængig af lokale vandområders 'sårbarhed'.

s. 8. Der er en fejlagtig definition af landbrugets samlede overskud af næringsstoffer. Den nævnte definition er gældende for markbalancer, som kun beskriver udvaskningspotentialet, og det er langt fra det samme som landbrugets samlede kvælstofbalance. Skal man belyse det samlede tab skal man således se på erhvervs-(bedrifts-)balancer, - inklusive ammoniakafgasning fra stald og lager. Fremstilling og sprog kunne være mere præcist. F.eks. nævnes at 4/5 af kvælstofudledningerne kommer fra dyrkede arealer. Til hvilke vandområder antages dette at gælde? Havet? Vandløb? Hvis der menes andelen af den diffuse kvælstoftransport i vandløb, er andelen større, idet der også for de dyrkede arealer skal tillægges et 'naturligt' baggrundsbidrag.

Der savnes en kildeopsplitning i Figur 3.2.6

3.4 Miljøtilstanden i vandløb
Det er meget fint, at der er sat fokus på andre organismer end de smådyr, som bruges til at beskrive miljøtilstanden. Her er det fint, at vandplanterne får er særlig bevågenhed. Imidlertid forekommer der mærkeligt, at der ikke henvises til de primære artikler (af Tenna Riis, Ole Vestergaard og Kaj Sand-Jensen), men derimod til en reference, som blot har adopteret de meget originale analyser.

Kapitel 3.6: Kystnære og marine områder.
I Figur 3.6 vises udviklingen i den 'målte' tilførsel fra land af vand, kvælstof og fosfor. Det anføres at kvælstofbelastningen de senere år har varieret om et niveau på 100.000 t N/år. Figuren viser måske snarere en voldsom variation i denne tilførsel. Både det 'vådeste' og 'mest tørre' år i årtier er registreret inden for det sidste ti-år. De meget forskellige afstrømningssituationer har haft dokumenterede markante effekter i havmiljøet. Vurderingerne af den 'klima'-korrigerede udvikling i fosfor- og specielt kvælstoftilførslen savnes. Altså den udvikling der kan relateres til ændringer i kulturbetingede påvirkninger: N (landbrug) og P (spildevand). Bør omtales enten her eller (mere hensigtsmæssigt) i afsnit om målsætninger eller de nationale Vandmiljøplaner.

Referencer: Fyns Amt (2000): Fyns Vandmiljø, status over 25 års indsats og resultater. Rask, N., S.E. Pedersen & M.H. Jensen (1999): Response to lowered nutrient discharges in the coastal waters around the island of Funen, Denmark. Hydrobiologia 393:69-81.

Det bør fremhæves og tydeliggøres i rapportens kapitel 3.6, indledningen og afsnit om eutrofiering, p. 35, at historiske data dokumenterer, at der er sket store forskydninger i de kystnære økosystemer de seneste ca. 100 år som følge af stærkt øget belastning af havmiljøet med næringssalte. Bundvegetationens dybdeudbredelse er gået væsentligt tilbage, og forekom-sten af eutrofieringsbetingede alger som søsalat og trådalger er tiltaget betydeligt på bekost-ning af flerårige langsomtvoksende alger. Bundfaunaen er i mange områder påvist at være væsentligt ændret som følge af hyppigere og mere udbredte iltsvind, og i andre områder er der sket forskydning i artssammensætningen som følge af større tilgængelighed af planktonisk produceret organisk stof som følge af eutrofieringen. Disse emner er i et vist omfang behandlet i rapportens kapitel 4.3 om biologisk diversitet. Teksten i kapitel 3.6 bør afstemmes hermed, og der bør henvises til kapitel 4.3.

Referencer: Fyns Amt (2000): Fyns Vandmiljø, status over 25 års indsats og resultater. Hav-90-forskningsprojekter, f.eks Sand-Jensen, K. S.L. Nielsen, J. Borum & O. Geertz-Hansen (1994): Fytoplankton- og makrofytudvikling i danske kystområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 30. Sand-Jensen, K, A.L Middelboe, D. Krause-Jensen, K. Jensen & P. B. Christensen (2001) Isefjordens makroalger under krigen og i dag. Vand & Jord 8(1): 36-39. Specifikke referencer til de historiske kilder, bl.a vedr. bundfauna, kan hentes i DMU (2001):Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark, faglig rapport nr 369, i kapitel 5.

I kapitel 3 savnes et afsnit om bundvegetation og et afsnit om bundfauna (p. 39). Med Vandrammedirektivets fokusering på biologiske parametre, forekommer det særlig relevant at omtale disse emner, også i kapitel 3.6, og ikke kun i kapitel 4.3 om biologisk diversitet; endvidere bør der henvises til kapitel 4.3 i teksten.

P 28, afsnit 4: her nævnes eutrofieringseffekter som hovedårsag til at amtsrådenes miljømål-sætninger ikke er opfyldt i fjorde og kystnære områder. Det bør tilføjes, at miljøfremmede stoffer, (f.eks tributyltin i Odense Fjord), i en række områder forekommer i så høje koncentra-tioner, at de i sig selv udelukker opfyldelse af målsætningen. Endvidere bør det tilføjes, at heller ikke de åbne kystvande (de indre danske farvande) i dag opfylder de nationale kvalitets-mål.

P 28, afsnit 5: Her anføres, at farvandene omkring Danmark udviser stor følsomhed overfor variationer i klimaet fra år til år. Det bør tilføjes, at denne følsomhed hænger sammen med at tilførslen af næringstoffer fortsat er alt for høj, især hvad angår kvælstof.

P 37, nederst: Her omtales, at primærproduktionen er faldet de sidste 25 år. For at sætte den reduktion i relief bør det anføres at faldet ikke er absolut set over de sidste 50 år, idet primærproduktionen i Kattegat er fordoblet siden 1950'erne, således at teksten stemmer overens med teksten om samme emne i kapitel 4.3 om biodiversitet.

Reference: Richardson & Heilman (1995): Primary production in the Kattegat: Past and Present. Ophelia 41:317-328.

P 40, afsnit om iltsvind: her nævnes, at det iltsvindsramte areal i Lillebælt er øget ca. 5 gange siden 1910-30, men referenceangivelse mangler.

Referencer: Lillebæltsamarbejdet (1989): Undersøgelser i Lillebælt 1985-87. Fyns Amt (1990): Havet omkring Fyn, 1976-89.

Afsnit 3.7: Målsætninger og udvalgte tiltag på vandområdet.
I dette afsnit bør - udover de kommende forpligtelser i medfør af Vandrammedirektivet - også beskrives Danmarks internationale forpligtigelser mht. reduktion af belastning med både næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller i medfør af HELCOM, OSPARCOM og Nordsøkonferencen, gerne i en box. (se også kommentarer til 3.6)

Endvidere bør det fremgå klarere, at forvaltningen af det regionale vandmiljø i dag varetages af amterne gennem regionplanlægningen, herunder amternes recipientkvalitetsplanlægning, hvori der er fastlagt bindende politisk vedtagne retningslinjer for de enkelte vandområder.

Kapitel 3.8 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II
Afsnittet gengiver de vurderede effekter af den lange række af tiltag der gennem de seneste år er gennemført for at mindske landbrugsudledningerne af kvælstof. Seneste evaluering af VMP II omtales, - herunder de justerede politisk vedtagne tiltag. Generelt er soliditeten af de gengivne skøn vanskelig at vurdere. Det ville have været ønskeligt med en tilbundsgående effektvurdering af disse plan-tiltag i en teknisk sammenstilling, der havde kunnet refereres til. Både effekten af det, der er gennemført, og forventningerne til yderligere vedtagne tiltag. Det har således ikke været muligt at "identificere effekterne af de enkelte" (gødningsrelaterede) "tiltag" (s. 11). Det noteres, at det ikke foreligger oplyst, hvilken klimasituation (nedbør, temperatur mv.) der ligger til grund for målet om 100.000 tons reduktion i N-udvaskningen.

Det er fint, at det nu fra nationalt hold entydigt bliver nævnt "at Vandmiljøplanerne - endog på sigt - ikke vil kunne sikre en halvering af kvælstoftilførslen til vandløbene, og dermed heller ikke i tilførslen til havet", (s. 17). Der savnes til gengæld så en vurdering af aktuel status, og hvad langtidseffekten for kvælstoftilførslen til havet omkring Danmark så bliver? Og hvilken tidshorisont der er sandsynlig.

Hvis kvælstofudvaskningen fra rodzonen under dyrkede marker generelt er reduceret med omkring 30%, hvor meget er reduktionen så i vandløb og dermed i kvælstoftilførslen til de kystnære områder? Det er et helt centralt spørgsmål, som der må kunne svares på ud fra den intensive overvågning, der er udført de seneste 10-15 år (NOVA). Endelig mangler en præsentation af de konventionsmål Danmark har tilsluttet sig vedrørende næringsstofbelastningen fra land (OSPAR, HELCOM) samt en kvantitativ vurdering af i hvor høj grad målet (nationalt) er/vil blive opfyldt med de vedtagne forureningsbegrænsende tiltag. Dertil kommer en skelnen mellem effekterne for overfladevand i sandjords- og lerjordsområder, samt regionale effekt-forskelle betinget af forskelligt husdyrhold etc.Herunder mulighederne ofr opfyldelse af Regionplanernes målsætninger for kystområderne.

I afsnit 1.7 er gengivet en række prognosticerede effekter af de vedtagne miljøtiltag overfor landbruget, herunder disses betydning for kvælstoftilførslen til farvandsområderne omkring Danmark. Denne fremstilling kunne let, men misvisende, forstås, som om at der kun kan realiseres marginale reduktioner i kvælstofbelastningen af farvandsområderne. Det bør således tydeligere fremgå, at hvis den landbrugsrelaterede kvælstofudledning til de kystnære områder omkring Danmark (fjorde mm) reduceres, vil dette få umiddelbar effekt for kvælstofniveauet i disse vandområder. Miljøgevinsten vil dog selvfølgelig afhænge af den absolutte reduktion i kvælstoftilførslen.

Det nævnes (s. 16), at ved "målinger af kvælstofudvaskningen fra markernes rodzone er der påvist et signifikant fald af samme størrelsesorden" (29%). Dette dækker sandsynligvis (Red) over analyser af udviklingen i udvaskningen fra ca. 30 dyrkede marker, der indgår i NOVA's landovervågningsprogram. Disse udgør måske mindre end 0.003% af det samlede antal marker i landet. Resultater fra disse marker viser således på ingen måde noget om den generelle udvikling, men kan bruges til at etablere sammenhænge mellem landbrugspraksis og afledt kvælstoftab til vandmiljøet. Og det er noget ganske andet.

Analyserne af udviklingen i 'klima'-korrigeret kvælstofafstrømning i vandløb (s.17) er for upræcis. På lerjord nævnes et fald på ca. 16%. Hvorledes er denne % beregnet? I forhold til hvad? Gælder den for seneste hydrologiske år 1998/99 eller over de senere år? Der savnes bedre analyser over udviklingen i kvælstofafstrømningen i danske vandløb i relation til de styrende faktorer herfor, (klima, landbrug...)

Det nævnes, at "det vil tage lige så lang tid" (25 år) " at vende situationen". Altså før fuld effekt at 'miljø'-tiltag i landbruget slår fuldt igennem. Det kan være rigtigt i nogle få områder. Men som generelt udsagn er Fyns Amt ikke enig heri. Generelt vil der i lerjordsområder være næsten fuld effekt af iværksatte tiltag inden for få år. Kun en marginal del af den samlede effekt i sådanne oplande vil først slå igennem over en længere årrække. Afstrømningsoplandene til de indre danske farvande og langt de fleste danske fjorde udgøres af lerede arealer. Kvælstofafstrømningen fra land til disse vandområder vil altså i høj grad kunne reguleres over en kort årrække afhængig af omfanget af forureningsbegrænsende tiltag overfor de dyrkningsrelaterede kvælstofudvaskinger.

Fosfor
Der savnes mere omkring problematikken om overgødskning af landbrugsarealerne med fosfor. Antages et gennemsnitligt fosforoverskud (tilført-fraført) på markerne i Danmark på omkring 10 kg P/ha/år betyder det en årlig overskudstilførsel af fosfor til de danske marker på ca. 30.000 t P/år. Denne fosformængde svarer til mængden af fosfor i urenset spildevand fra 30 mill. mennesker. Hvis blot en lille del af dette fosfor tabes til vandmiljøet er ikke svært at forestille sig, at man kan sætte effekten af årtiers millardinvesteringer i spildevandsrensning over styr.

3.9 Tema - Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine og arktiske miljø .....afsnit. 3.9.4
Udover de nævnte effekter af TBT i form af imposex hos konksnegle, er det også relevant at nævne intersex hos strandsnegle, Littorina littorea. Strandsnegle er mindre følsomme overfor TBT end konksnegle. Den udbredte forekomst af intersex hos strandsnegle i de danske farvande tydeliggør således yderligere TBT=s skadelige virkning.

Udover at nævne de i NOVA-programmet målte miljøfremmede stoffer er det også relevant at nævne andre undersøgelser, herunder regionale undersøgelser bl.a. i Lillebæltsamarbejdet (Lillebæltsamarbejdet, 1998 og 2001), som har fundet betænkelige høje koncentrationer af yderligere en række miljøfremmede stoffer i sediment og muslinger. Det drejer sig bl.a. om stofgrupperne phthalater, nonylphenoler, chlorphenoler, fosfortriestere men også PAH=er og PCB=er. De er fundet i særligt høje koncentrationer i sediment og muslinger i nærfeltområder i forhold til områder i det åbne vand.

Referencer: Der er en henvisning til Ådjers, 1999. Denne fremgår ikke af referencelisten. Lillebæltsamarbejdet (Fyn, Vejle og Sønderjyllands amter) (1998). Miljøfremmede stoffer i havbunden. Lillebæltsamarbejdet (Fyn, Vejle og Sønderjyllands amter) (2001). Lillebælt 2000. Vandmiljøovervågning.

 4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed
På side 9 angives antallet af insektarter knyttet til småbiotoperne til ca. 1500. Dette antal må reelt være langt større, idet det på side 7 angives, at vandhuller og småmoser medregnes til småbiotoperne. Således har vi (i anden sammenhæng) beregnet, at mindst halvdelen af de danske ferskvandsinsekter er knyttet til småsøer og vandhuller, dvs i størrelsesordenen 800 arter. Eftersom antallet af insektarter på land er langt større end det i ferskvand, må estimatet for småbiotoperne være langt i under det reelle.

I den forbindelse bør det angivne tal for danske ferskvandsinsekter på side 21 - ca. 2500 - korrigeres. En nøjere vurdering af dette, som Fyns Amt netop har foretaget, viser at tallet nærmere er ca.1600. At det ikke kan angives helt præcist skyldes den meget artsrige gruppe af dipterer, hvor larvernes levesteder i mange tilfælde er ukendt. I øvrigt findes det angivne tal ikke at være fra den citerede reference (Søndergaard m.fl. 1999)??

På side 18 forekommer påvirkningen som følge af brug af pesticider i skovbruget noget >nedtonet= (Amedfører en ikke uvæsentlig miljømæssig belastning@) i forhold til sammenlignelige påvirkninger, som er mere klart beskrevet.

Det omtales på side 20, at fiskeplejen blev indført i 1987. Det må være en fejl, idet landets første udsætningsplan for ørred (for Fyn) blev udarbejdet i 1967.

På side 23 anføres under >Årsager til udviklingen=, at Aspildevandsudledning fra spredt bebyggelse og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte og .....@. Det er næppe nedbrydningsprodukterne af pesticiderne som er problematiske, men derimod afledning/udvaskning af aktivstofferne selv.

I samme afsnit savnes en omtale af problemet med opdræt af ænder til jagt, som mindst må skønnes at være af omfang som Askygning@ og Apesticidtilførsel@. Effekten af dette problem, som er en konkret og omfattende trussel mod biodiversiteten i småsøer og vandhuller, er grundigt dokumenteret i Wiberg-Larsen m.fl. (2000).

4.5 Tema: Pesticider
Der bør på side 7 under punkt 7 suppleres med afløb fra væksthuse (incl. afledning af kondensvand). I det hele taget er væksthuses bidrag til fund og effekter af pesticider i danske vandløb undervurderet. Nyeste erfaringer fra Fyns Amt - der har omkring halvdelen af de danske væksthuse - viser, at miljøtilstanden i flere vandløb er blevet markant forbedret i takt med, at udledninger af afløbsvand fra væksthuse er blevet stoppet. Miljøcenter Fyn - Trekanten I/S har konkret målt meget høje koncentrationer af pesticider i afledt kondensvand (via tagafløb) fra væksthusgartnerier

På side 8 nederst bør det vel retfærdigvis anføres, at fx. de syntetiske pyrethroider sjældent måles, simpelthen fordi de anvendes i små (men effektive) mængder, samtidig med at de er svært opløselige i vand. Det betyder dog ikke, at de er uden biologisk effekt. Det er de nemlig, hvilket i Fyns Amt er dokumenteret i konkrete tilfælde af udledninger til vandløb fra vaskepladser o. lign.

Referencer: Wiberg-Larsen, P., Fog, K., Ejbye-Ernst, M., Jensen, P.N., Myssen, P. & Frank-Dossar, F. (2000): Når sømiljøet får et >rap=. - Vand & Jord 7: 90-94.

2001-10-23