Kommentarer 
 
  fra Naturrådet
  Vedr. Høring af Natur og Miljø, 2001 
Miljøstyrelsen har fremsendt en enkelt kommentar til afsnittet om vand 
(rapportudkast side 18): "Der er for benzintilsætningsstoffet MTBE siden vores 
oprindelige kommentarer til teksten fastsat en endelig grænseværdi". Denne er 
indføjet i følgende tekst:  
"I årene 1998-1999 er der i alt i grundvandsovervågningen og 
vandværksboringerne fundet MTBE i 36 ud af 262 undersøgte boringer (14%). 
Forurening af grundvandet med MTBE er udbredt under nedlagte benzinstationer. 
Der er her konstateret forurening med MTBE i koncentrationer over grænseværdien 
for drikkevand på 5 mg/l. Grænseværdien for drikkevand er alene fastsat for at 
undgå dårlig lugt og smag. Sundhedsskadelige effekter optræder først ved 
koncentrationer, som er højere. Da MTBE er let opløseligt og svært nedbrydeligt 
i grundvandet, vil det sprede sig fra forureningskilden med den naturlige 
grundvandsstrømning med risiko for forurening af drikkevandsboringer".  
Kommentaren er modtaget 18.09.2001 fra 
Martin Skriver  Miljøstyrelsen  Strandgade 29,  1401 København K 
 Tlf.: 32 66 04 38,  Fax: 32 66 04 62  E-mail: mask@mst.dk  
 
 
 |