Kommentarer 
 
  fra Trafikministeriet
  Vedr. høring af udkast til Miljøtilstandsrapport 2001
21. september 2001
 Danmarks Miljøundersøgelser sendte den 24. august udkast til Miljøtilstandsrapport 2001 i høring. Udkastet giver anledning til følgende bemærkninger fra Trafikministeriet. 
 Afsnit 1.4 Transport og mobilitet
 Transportsystemer, side 29 
 Bruttoenergiforbruget for transport, beskrevet i anden 
linie, bør be-skrives nærmere med hensyn til hvad der inkluderes under 
transport. 
Transportsystemer, side 29  
I tredje afsnit nævnes tre punkter, hvortil kun det ene er grafisk 
afbilledet. Det forslås, at de to andre punkter også afbilledes.  
Transportsystemer, side 30 
I første afsnit anføres, at "Transportsektorens andel af det samlet danske 
NOX udslip er steget fra 51 pct. i 1988 til 61 pct. i 1999". Hertil ønsker 
Trafikministeriet at bemærke, at der samlet set er tale om et fald i udslippet 
af NOX fra transportsektoren over perio-den. Det samme gør sig gældende for 
transportsektorens udslip af kulbrinter. Trafikministeriet finder, at det er 
faldet i emissionerne, der er det interessante, og ikke de enkelte sektorers 
andel af udslip-pet. Vægtningen i afsnittet bør derfor ændres.  
Transportsystemer, side 30  
Trafikministeriet vil opfordre til at også udslippet fra de eldrevne tog 
medtages samt at det oplyses, hvorvidt udslippet fra offroadere er medregnet. 
 
Transportsystemer, side 32  
Til sidste afsnit bør tilføjes, at også den økonomiske vækst har 
van-skeliggjort en afkobling mellem CO2-udslippet og væksten i trafik-ken.  
Transportsystemer, side 35  
Til afsnittet efter figur 1.4.13 skal det påpeges, at den danske ud-vikling i 
rejsemønstret udviser en i EU sammenhæng positiv udvik-ling. Dette fremhæves i 
det Europæiske Miljøagenturs rapport fra September,TERM2001. (http://themes.eea.eu.int/theme.php/activities/transport). 
 
Med hensyn til udviklingen i længden af bilture, til diverse formål, henvises 
der ligeledes til TERM2001. Her tegnes der et andet bille-de af udviklingen end 
i udkastet til DMU's miljøtilstandrapport.  
I teksten under figur 1.4.14 er buskørsel omtalt. Trafikministeriet vil 
henlede DMU's opmærksomhed på, at busstatistikken er blevet revideret i 
efteråret 2001. Omtalte udviklingstræk bør baseres på de nyeste data. Denne 
bemærkning gælder også de i figur 1.4.15 anvendte data.  
Godstransport, side 38  
I sidste afsnit anføres det, at "En stigende del af den danske godstransport 
udføres desuden med store lastbiler med øget miljøpåvirkning til følge".  
Hertil bør det tilføjes, at kapacitetsudnyttelsen i de store lastbiler er en 
afgørende parameter i forhold til disses miljøpåvirkning. Danmarks Statistik 
offentliggør en kapacitetudnyttelsesstatistik for store lastbiler (se Transport 
2000 for data).  
Flytrafikkens klimaeffekter, side 42 
Under figur 1.4.22 anføres det at; "… flyvemaskiners udslip af CO2 i stor 
højde har omtrent tre gange så stor klimaeffekt". Hertil skal bemærkes, at det 
videnskabelige grundlag for dette ud-sagn fortsat er usikkert, hvilket fremgår 
af afsnittet om Aviation and Global Atmosphere - Summary for Policy makers i 
IPPC's Third Assessment Report (www.grida.no/climate/ipcc/aviation/004.htm). 
 
Luftforurening fra Skibstrafikken, side 42  
I dette afsnit anføres det at; "Søtransporten er den mest energief-fektive 
transportform…". Hertil skal bemærkes, at dette ikke nødvendigvis gør sig 
gældende ved alle søtransporter. I tillæg hertil skal det bemærkes, at 
søtransporten står for en stor andel af transportsektorens samlede udslip af 
svovldioxid og en relativt stor andel af kvælstof-udslippet fra sektoren.  
Målsætninger og tiltag, side 44  
Under figur 1.4.25 ønsker Trafikministeriet at henvise til, at revur-deringen 
af de opstillede målsætninger var en regeringsbeslutning, Der bør derfor stå 
"regeringen" i stedet for "Trafikministeriet" i tredje linie under figuren.  
Kapitel 2 luft  
Nationale udslip, side 4  
Til figur tre, der afbilleder CO2-udslippet i forhold til "Road trans-port" 
og "Other mobile sources" bør det forklares, hvad der medtaget under de 
pågældende to kategorier.  
Kapitel 5 Trafik i byerne  
Indledning, side 5  
Trafikministeriet stiller sig skeptisk overfor udsagnet om, at det er 
trafikken på landet og ud af byerne, der udgør den største miljø-mæssige 
belastning. Under alle omstændigheder bør CO2-udslippet ikke beskrives som det 
største trafikskabte miljøproblem. Klimaef-fekten af menneskeskabt CO2 er et 
blandt en række væsentlige pro-blemer, herunder også partikel- og 
støjforurening, som det er svært at rangere betydningen af.  
Figur 5.2.1  
Fordelingen på transportmidler kan ikke ses af den nuværende ud-formning af 
figuren.  
Afsnit 5.4 Målsætninger og tiltag for bymiljø  
Støj, side 3  
Til linie 1 bemærkes, at reduktion af støjbelastede boliger også er en 
trafikpolitisk målsætning, bl.a. formuleret i trafikplanen "Trafik 2005" fra 
1993.  
Med venlig hilsen  
Sune Impgaard Schou  Fuldmægtig  
 
 
 |