| 
         
            
Sammenfatning af høring vedr. Synopsis for 
Miljøtilstandsrapport 2001
Høringen omhandler to elementer: i) struktur af 
rapporten og ii) emnevalg. Derudover blev de hørte inviteret til at komme 
med forslag til indholdet af de enkelte afsnit. Vedrørende 
sidstnævnte, takker vi for mange gode og konstruktive forslag, som vi vil 
viderebringe til forfatterne af de respektive afsnit til inspiration. 
i) Struktur af Miljøtilstandsrapporten 
Der er kommet 2 kommentarer til rapportens struktur:  
Naturfredningsforeningen 
 påpeger, at det er væsentlig at bevare en kontinuitet i 
rapporten vedrørende disponering og prioritering af indhold, så det 
bliver muligt at sammenligne indholdet fra gang til gang. 
Reaktion: Det er vi meget enige i, og opmærksomme 
på. Vi forsøger at udforme rapporten, så den, dels er bredt 
dækkende (dvs. generelle afsnit med indikatorer der kan sammenlignes fra 
gang til gang), men vil desuden gerne gå lidt i dybden med aktuelle 
problemstillinger. I for-hold til 1997-udgaven vil en lang række af 
indikatorerne være mulige at sammenligne, men strukturen er ganske rigtigt 
lidt anderledes af ovennævnte grund. 
Amtsrådsforeningen påpeger, at det med den 
foreslåede synopsis kun er muligt ganske overfladisk at beskrive 
miljøproblemerne i Danmark. Desuden foreslås det, at lave en helt 
anden struktur med et antal tematiserede rapporter, som hver især kan 
være detaljeret. 
Reaktion: Miljøtilstandsrapporten 
er en oversigtlig sammenstilling af de vigtigste miljøproblemer, deres 
årsag og tiltag til reduktion af effekterne. En meget detaljeret 
beskri-velse vil nemt nærme sig det niveau, f.eks. rapporterne fra 
Vandmiljøplan overvågningen har. Miljøtilstandsrapporten 
bygger på information fra mere detaljerede undersøgelser, og skal 
for at have en berettigelse, være på et relativt højt 
aggregeringsnivea, og dermed kan den forekomme for generel uoversigtlig. De 
meget grundige beskrivelser og gennemgange af problemstillinger der efterlyses, 
vil desuden kunne findes i andre serier af publikationer, f.eks. DMU’s 
Temarapporter. Behovet for temarapporterne opstod præcist af samme grund 
– på baggrund af samme kritik i 94/95. Så det man kunne 
overveje (i 2005) er at synkronisere tilstandsrapporten med "et antal" 
temarapporter, som evt. kunne komme i samme serie (lay-out). En anden mulighed 
der kunne slås på var, at vi lagde øget vægt på 
at opdatere (tekst + data) temadatabaser for de temaer, der ikke (eksplicit) 
medtaget i en given kommende tilstands-rapport - vi kunne f.eks. 
"opdatere" 97-rapportens GMO-afsnit? Vi kunne således lancere en 
mere "dynamisk" afrapporteringsstrategi. 
ii) Der er en række forslag til nye temaer. De 
listen nedenfor, idet organisationerne nævnes og reaktionen på 
forslagene nævnes for hvert tema. 
    
     - Tema om: Generelle krav kontra differentierede krav 
    i miljøregulering i landbruget - (Amtsrådforeningen). 
 
Reaktion: En sådan problemstilling vil snarere 
    høre hjemme i den Natur- og Miljø-politiske 
    Redegørelse, som Miljø- og Energiministeriet udgiver hvert 4. 
    år, idet det indeholder meget lidt tilstandsbeskrivelse.        
          
    
     - Tema om: Vandrammedirektivet - 
    (Amtsrådsforeningen). 
 
Reaktion: Emnet vil 
    blive behandlet i kapitlet om vand, og er således taget med. Der vil 
    næppe være så meget information og data om dette emne, at 
    det vil kunne bære at være et tema.      
    
     - Tema om Jordforureningsområdet - 
    (Amtsrådsforeningen). 
 
Reaktion: Emnet 
    behandles i et afsnit om jordkvalitet, som er passende i fht. mængden af information og data.  
    
     - Tema om Industri & husholdninger på linie 
    med landbrug, energi og transport - (Danmarks 
    Naturfredningsforening).
 R
eaktion: Alle sektorer får en ensartet 
    behandling, idet det dog er valgt at tematisere 3 af de sektorer, som har en 
    stor miljømæssig betydning. Af hensyn til rapportens omfang er 
    det nødvendigt at prioritere, idet det ikke er muligt at give en 
    meget fyldig beskrivelse af alle sektorerne. I 2001 rapporten er energi, 
    transport og landbrug valgt. Desuden er det tvivlsomt, om der findes 
    tilstrækkelig relevant information og data om industrisektoren til, på nuværende 
    tidspunkt at udfylde 10 sider.  
    
     - Tema om Kemikalier eller "Det kemiske 
    univers" - (Naturfredningsforeningen). 
 Reaktion: Det erkendes klart, at det kan være vanskeligt, med den 
    struktur og synopsis der er nu, at få et rimeligt overblik over 
    tilstanden for så vidt angår miljøfremmede stoffer. Emnet 
    behandles i mange forskellige afsnit, men der mangler nok en 
    sammen-stilling. Vi vil undersøge mulighederne for at få dette 
    ind på en klar måde, evt. i form af et tema i et relevant 
    kapitel.  
    
     - Tema om GMO’er - (Naturfredningsforeningen). 
    
 
Reaktion: Det er korrekt, at der er sket en stor 
    udvikling på dette område indenfor de sidste 4 år. 
    På den anden side er det vanskeligt at beskrive tilstand og effekt i 
    større omfang, idet der ikke er givet tilladelse til at udsætte 
    GMO’er endnu. Dog vil de via import recirkuleres i samfundet,og der 
    kan evt. være udslip via medicinrester. Det vil imidlertid blive 
    sikret, at emnet omtales i et relevant afsnit  
    
     - Beskrivelsen af ’Øvrige 
    sektorer’ udvides betydeligt - (Genvindingsindustrien). 
 
Reaktion: Da det er en rapport, som beskæftiger 
    sig med tilstanden i miljø og natur, må sektorbeskrivelserne 
    indrettes efter dette. Formålet med sektorbeskrivelserne er 
    således, at give en baggrund for at forstå sektorens 
    påvirkning af miljøet, og ikke at give en fuldt dækkende 
    beskrivelse af sektoren selv. Alle de nævnte sektorer tages med, men i 
    varierende omfang efter deres betydning, og de informationer der er 
    til rådighed.  
    
     - Udbygning af beskrivelsen af forbrug og tema om 
    "Udvikling af mindre ressource- og miljøbelastende 
    forbrug"- (LO). 
 
Reaktion: Det erkende, at 
    forbrug er et meget væsentligt element i diskussion af 
    miljø-belastning. Det vil blive sikret, at emnet behandles i afsnit 
    1.1. Et egentligt tema om behovet for ændring af forbrug vil 
    høre hjemme i den Natur og Miljøpolitiske Rede-gørelse, som Miljø- 
    og Energiministeriet udgiver hvert 4. år   
    
     - Sektorernes miljøpåvirkning skal ses i 
    et livscyklusperspektiv, og i et globalt perspektiv - (LO). 
 
Reaktion: Det vil vi så vidt muligt blive 
    forsøgt at tage livscyklusperspektivet ind i sektor-beskrivelserne, 
    idet det dog kræver at basis for sådanne analyser findes 
    på det rette aggregeringsniveau. Der vil blive lagt vægt 
    på miljøeffekterne i Danmark, idet det dog er klart at specielt 
    luftforurening er grænseoverskridende og derfor har et regionalt og 
    globalt perspektiv. Det kunne være interessant at tage den globale synsvinkel op, 
    men det er næppe muligt i denne rapport.  
    
     - Vægt på at beskrivelserne belyses ud 
    fra et bæredygtighedsperspektiv bliver berørt af flere 
    høringspartnere - (LO, Naturrådet og Danske Familielandbrug). 
    
 
Redaktion: Dette begreb vil formentlig blive 
    berørt direkte eller indirekte flere steder i rapporten, men som 
    selvstændigt tema må der henvises 
    til reguleringens kommende strategi for bæredygtig 
    udvikling.  
 
 
 |