Dansk Industri takker for muligheden for at kommentere udkastet 
til indholdsfortegnelse til Miljøtilstandsrapport 2001.
Dansk Industri har følgende bemærkninger:
I dispositionen savnes en beskrivelse af transportens 
samfundsøkonomiske betydning. Det giver ikke god mening alene at tale om 
styring og styringsinstrumenter vedrørende miljø/trafik uden at 
sætte det i ovennævnte kontekst.
Endvidere savnes en vurdering af den kollektive trafiks 
miljøbelastning/ energiudnyttelse målt i forhold til 
personkm.("tom-bus/tog syndromet").
Endelig er det Dansk Industris opfattelse, at afsnittene vedrørende 
Målsætninger, tiltag, perspektivering bør indeholde 
såvel de danske målsætninger og gældende regulering, EU 
målsætninger og gældende regulering, samt så vidt muligt 
en sammenligning til det faktiske niveau i miljøtilstanden i EU, samlet 
såvel som enkeltlande.