Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Referat af høringsmøde vedr. miljøtilstandsrapporten , fredag den 10. november 2000,
kl. 13:00-14:30 hos Danmarks Miljøundersøgelser.

Deltagere:
John Egholm Jensen, Miljøstyrelsen, 3. Kontor
Carsten Mathiesen, Danske Energiselskabers Forening (bemærk nyt navn)
Marianne Bredholt, Friluftsrådet
John Holten-Andersen & Pelle Andersen-Harrild, Naturrådet
Anne Skovsbro, Forskningscenter for Skov og Landskab
Niels Bukholt, Dansk Industri
Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser
Niels Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser
Peter Kristensen, Danmarks Miljøundersøgelser
Torben Moth Iversen, Danmarks Miljøundersøgelser

Referent: Trine S. Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser

Dagsorden:
1. Gennemgang af struktur, synopsis, emnevalg
2. Status for kommentarer
3. Bidrag fra fremmødte
4. Diskussion
5. Den videre proces
6. Eventuelt

Resumé: Høringsmødet blev afholdt i forlængelse af den skriftlige høringsrunde vedr. den udsendte kommenterede indholdsfortegnelse til den kommende Miljøtilstandsrapport. Den kommenterede indholdsfortegnelse blev udsendt til 83 miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer hvoraf ca. 20% har meldt tilbage med kommentarer og 6 institutioner var repræsenteret ved høringsmødet. De indkomne svar vil blive sammenfattet og kommenteret og de vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af Miljøtilstandsrapporten. Et samlet udkast af rapporten vil blive sendt i høring i to måneder, i juli og august 2001.

Mødet blev indledt af Hanne Bach. Den udsendte indholdsfortegnelse blev gennemgået og uddybet sideløbende med, at der blev givet kommentarer fra de fremmødte (se nedenfor vedr. de konkrete kommentarer/spørgsmål). Herefter blev der givet en status for de indkomne kommentarer af Niels Christensen. "Den videre proces" blev summeret af Peter Kristensen. Dagsordenens pkt. 3 og 4. " Bidrag fra fremmødte" og "Diskussion" blev integreret under de øvrige punkter.

Introduktion v. HBA

(JHA): Hvad skal temaafsnittene indeholde? Er det tanken, at de skal indeholde visionære betragtninger, bl.a. behandle status for miljøtilstanden, og vurdere denne i sammenhæng med målsætninger og diskutere tiltagenes virkning, samt evt. diskussion af nødvendighed af yderligere tiltag for at nå målsætninger for de forskellige områder?

(TMI): Temaafsnittene skal beskrive miljøtilstanden og forholde sig til målsætninger, og ikke til de politiske ambitioner; sidstnævnte hører hjemme i Miljø- og Energiministeriets Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse.

(HBA): Hvor perspektivering og outlook behandles for de enkelte sektorer, er det hensigten at disse skal indeholde fremskrivninger og en vurdering af disse - og denne bliver indraget i beskrivelsen af sektor udviklingen, eks. landbruget, transportområdet og energi.

(JHA): På hvilket niveau vil de samfundsøkonomiske afsnit blive behandlet? Vil der blive koblet mængder på analyser foretaget udfra Nationalregnskabet i rapporten, i hovedtræk vil Danmarks Statistiks (v. Ole Gravgård) arbejde desangående blive indarbejdet?

(HBA): Det samfundsøkonomiske afsnit vil blive holdt på et makroøkonomisk niveau, dvs. beskrivelse af hovedsektorerne.

(NC): Det vil blive forsøgt at koble de klassiske parametre, som emissioner af luftforurening sammen med erhvervssektorernes økonomiske udvikling. Problemet er at nationalregnskabets erhvervsopdeling ikke helt svarer til den måde man opdeler sektorerne på i sektor ministerierne.

(PKR): Finansministeriet har analyseret problemstillingen mht. totalt materialeforbrug i Miljøvurdering af Finanslovforslaget for 2001, og konkluderer, at informationsværdien af aggregerede fysiske indikatorer om totalt materiale forbrug er begrænset, og at der i stedet bør fokuseres på analyser på et mere disaggregeret niveau, hvor der stadig er mulighed for at bevare overblikket over arten af miljøbelastningen.

(PKR): For at binde beskrivelsen af de forskellige sektorer sammen, vil der så vidt muligt blive anvendt en beskrivelse i et massestrøms-/livscyklusperspektiv.

(NB): Vil udviklingen i forbrug af varer indgå i analyserne - mener dette er et vigtigt område da der er stor udvikling heri?

(HBA): Forbrug bliver taget med i den komparative samfundsanalyse. Sammenligning af forskellige varegrupper, og evt. forskydninger mellem varegrupper og dens eventuelle betydning heraf for miljøbelastningen, bliver formodentlig for omfattende.

(CM): Hvilke luftforureningsmodeller vil der blive anvendt? Dette er interessant for elselskaberne da der er interesse i at kunne sammenligne med egne modeller.

(HBA): Generelle nationalt anvendte modeller vil blive brugt; disse vil være dokumenteret i andre af MEMs publikationer. De modeller, som vil blive brugt, afhænger af på hvillket detaljeringsniveau modellen skal have sin udsagnskraft.

(JHA): Der mangler en problemstilling vedr. ressourcestrømme og affaldsstrømme, f.eks. hvor er de ressourcetunge områder. Evt. kunne medtages en diskussion vedr. udvikling væk fra industrisamfundet over mod informationssamfundet.

(AS): Man kunne evt. beskæftige sig med problemstillingen indenfor området transport og mobilitet.

(JHA, NB): Det vil være relevant med diskussion af forskellige scenarier ved overgang fra industrisamfundet til informations samfundet.

(NB): Et andet tema kunne også været Danmark i forhold til udlandet.

(NC): Der er mange interessante emner at berøre i en miljøtilstandsrapport, men hvis man bevæger sig mod områder udenfor den viden der allerede er dokumenteret i rapporter og udredninger, skulle der nok have været igangsat egentlige projekter desangående på et tidligere tidspunkt. På nuværende tidspunkt er det alene muligt at anvende eksisterende viden som så bl.a. vil blive sat i nyt/større perspektiv.

Der kommer en sammenskrivning af DMU’s reaktion på kommentarerne, og hvordan de vil indgå i det videre arbejde. Disse som vil blive lagt ud på nettet www.dmu.dk, hvor også nærværende referat vil være at finde.

De kommentarer vi har modtaget kan deles op i 2 hovedgrupper:

1) Kommentarer til struktur af og temavalg i Miljøtilstandsrapporten.

2) Konkrete emner som foreslås tilføjet.

Vedr. det første punkt kan f.eks. nævnes, at Danmarks Naturfredningsforening frygter for at kontinuiteten til den forrige tilstandsrapport bliver vanskelig at fastholde. Rapporten er opbygget på en noget anden måde, og det er svært at se om beskrivelsen af udviklingen i miljøets tilstand bliver fastholdt fra rapport til rapport. Det er et problem som DMU har været opmærksomme på fra starten, og har forsøgt løst ved i hvert kapitel at have et generelt afsnit med et udvalg af opdaterede indikatorer der i store træk går igen fra rapport til rapport.

Amtsrådsforeningen frygter, at en rapport om Danmarks natur- og miljøtilstand bliver for overfladisk, og forslår i stedet at der udgives to grupper af temarapporter: en som omfatter de udvalgte sektorer og belastningstyper, og en anden som beskriver de forskellige recipienters- og mediers forureningsforhold, samt et kortfattet resume eller opsamlingsrapport. En sådan løsning kan man sige allerede tildels er etableret, idet tilstandsrapporten, som udgives med 4-års intervaller, kan ses i sammenhæng med DMU’s serie af temarapporter hvor man netop kan gå i dybden med konkrete aspekter af natur- og miljøforhold. En egentlig synkronisering mellem tilstandsrapporten og temarapporterne er imidlertid ikke planlagt.

Flere høringspartnere anbefaler at der lægges større vægt på en eller flere af de sektorer der er samlet i afsnittet "øvrige sektorer" – det gælder sektorer eller aktiviteter som industri, husholdninger, forbrug, genbrug og friluftsliv. Principielt lægges der lige stor vægt på alle sektorer – dog har vi i denne tilstandsrapport i særlig grad valgt at fokusere på landbrug, energi og transport.

Vedrørende det andet punkt så bliver der dels foreslået en række emner som det allerede er planlagt at behandle i rapporten men hvor dette ikke fremgår umiddelbart af dispositionen, dels en række nye emner. Disse forslag vil vi sørge for bliver formidlet videre til de relevante forfattere.

Større vægt og samlet omtale af miljøgifte, eller brugen af kemiske stoffer efterlyses af flere organisationer. Det vil vi prøve at imødekomme ved at lave et samlet sammenfattende afsnit om kemiske stoffer.

Af andre foreslåede tema’er kan nævnes genmodificerede organismer (GMO), samt, bæredygtig udvikling, som foreslås medtaget af flere høringsparter (Naturrådet, LO, Dansk Familiebrug). Bæredygtig udvikling vil antagelig blive omtalt flere steder i rapporten, men vil ikke blive behandlet som et selvstændigt tema – det vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens strategi for bæredygtig udvikling, et arbejde som allerede er igang.

(AS): Hvem forholder sig konkret til de fremsendte kommentarer.

(NC): Mht. konkrete forslag er det forfatterne til de enkelte afsnit af Miljøtilstandsrapporten.

(JHA): Vil gerne fremhæve at kombinationen mellem det forhold at industrien som selvstændigt område, og kemikalieområdet ikke bliver behandlet medfører, at rapporten ikke afspejler den bevågenhed emnet har/bør have.

(AS): Mener ikke nødvendigvis at begrebet bæredygtighed skal behandles som et selvstændigt emne men at det skal indgå i behandlingen af de allerede eksisterende emner.

(TMI): mener at man skal forsøge at holde sig fra begrebet bæredygtighed da Miljøtilstands-rapporten kun behandler miljø dimensionen af bæredygtighedsbegrebet og ikke den sociale og økonomiske dimension.

(NB): Bæredygtighed er overskriften til næste år i DK og Norden, så på den måde er det et vigtigt tema, men det skal behandle alle tre dimensioner samtidigt ellers giver det et skævt billede - altså enig med TMI.

(MB): Mener friluftsliv er den fjerde dimension i bæredygtighedsbegrebet.

(JHA): Savner at rapporten giver nogle scenarier der tegner et billede af fremtiden, og på basis af scenarierne diskuterer hvorvidt DK bevæger sig i en bæredygtig retning, dvs. sammenholder målsætninger med miljøtilstand.

(NB): Mener der også kan fokuseres på beskrivelse/belysning af konflikt mellem den nationale og globale udvikling. Efterlyser en analyse af hvorledes DK kan benchmarkes i forhold til udlandet.

(CM): Vil høre om påvirkningsprocessen nu er lukket med denne høring eller om de ansvarlige forfattere er interesseret i direkte henvendelser med kommentarer?

(HBA) Eventuelle kommentarer/forslag til de enkelte afsnit er velkomne, men skal kanaliserer igennem redaktionsgruppen, som derefter vil sørge for kommunikation med forfatterne.

(NB): Hvad koster det at producere Miljøtilstandsrapporten?

(HBA): For DMU koster den 3 - 4 årsværk, dette er ekskl. bidrag fra andre styrelser og institutioner. Der eksisterer altså ikke en total opgørelse af omkostninger.

Det videre forløb med MTR

• Nov. – Opsamling på høring af synopsis for MTR (notat som sammenfatter kommentarer, referat fra dialogmødet; alle indkomne kommentarer lægges på Internettet).
• Nov.- feb. Skrivning af delafsnit og kapitler.
• Feb.-> Redigering af kapitler og den samlede rapport
• August: Høring af den samlede rapport (start op mht. layout af rapporten)
• 4. kvartal – færdigredigering og trykning af rapporten
• udgivelse sene efterår 2001

(PKR): Pointerede at Miljøtilstandsrapporten vil blive baseret på den eksisterende viden, og der vil blive givet en sammenstilling og analyse af denne viden.

(JHA): Mener at en høring i august er for sent hvis rapporten skal udgives i oktober. Er ikke interesseret i at kommentere på rapporten såfremt der ikke er afsat reel tid til behandling af evt. kommentarer og indarbejdelse af disse efterfølgende, dvs. ikke interesseret i at "rette kommaer". En høring i redigerings fasen vil kunne give reel indflydelse på indholdet.

(CM): Enig i synspunktet.

(TMI): Det er deciderede fejl, der skal opfanges med høringen, og ikke ændring af rapportens substans.

(HBA og TMI): Det er ikke endeligt afgjort hvornår rapporten går til trykning og det er bestemt intensionen med høringsrunden af rapporten at kommentarer har en reel mulighed for at blive indarbejdet. Høringsperioden bliver herefter udvidet til to måneder, nemlig juli og august.

Ikke yderligere.

2001-02-13