|
Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998. NOVA 2003.
H. Skov, O. Hertel, T. Ellermann, C. Skjødt & N.Z. Heidam
Faglig rapport fra DMU, nr. 289
Abstract
Faglig rapport 289 Sammenfatning
Denne rapport præsenterer resultater fra atmosfæredelen af NOVA 2003. Inden for overvågningsprogrammet udføres målinger af luftkoncentrationer af kvælstofforbindelser i gasfase og på partikelform. Desuden måles våddepositioner af atmosfæriske kvælstofforbindelser. Målinger er suppleret med modelberegninger af koncentrationer og depositioner af kvælstofforbindelser. I tillæg til resultaterne for 1998 præsenteres resultater for perioden 1989-98.
Dette års rapportering af kvælstofbelastning af de åbne danske farvande fokuserer på den tidslige udvikling af belastningen og på belastningen til de danske farvande.
Måleprogrammet består i 1998 af 7 stationer, hvor der måles atmosfærisk våddeposition ved opsamling af nedbør med bulkopsamlere. Ligeledes er kvælstofforbindelser i gas- og partikelfase opsamlet med filterpackopsamlere og kvælstofdioxidopsamlere og efterfølgende analyseret i laboratoriet. En ny station er i løbet af året blevet etableret ved Lille Valby.
Målingerne i Overvågningsprogrammet er suppleret med modelberegninger af koncentrationer og deposition af kvælstofforbindelser til danske havområder, fjorde, vige og bugter udført med ACDEP-modellen (Atmospheric Chemistry and Deposition). Modellen er baseret på simulering af de fysiske og kemiske processer i atmosfæren og anvender meteorologiske data og emissionsopgørelser på europæisk skala som input. Modellen er evalueret ved sammenligning med målinger.
Udslippene af ammoniak afhænger af lokal landbrugspraksis og er især knyttet til udbringning af gødning på markerne. Ammoniakkoncentrationen er således lavest om vinteren og højest i forår og efterår med lidt lavere værdier om sommeren. Koncentrationen af partikulært bundet ammonium har maksimum i det tidlige forår og et lokalt maksimum i oktober. Årsagen hertil er sæsonvariationen i udslip af ammoniak og dannelse af ammoniumholdige partikler i Centraleuropa. Desuden er transportprocesserne, hvor luftmasser transporteres fra Centraleuropa til Danmark, også af stor betydning. Koncentrationen af kvælstofdioxid er højest i vinterhalvåret. Dette er forårsaget af de lidt højere emissioner på denne tid af året, men specielt sæsonforskelle i spredning og kemisk omdannelse. Sum-nitrat, der hovedsageligt består af partikulært bundet nitrat, følger ammoniums sæsonvariation. Koncentrationen af sum-nitrat i Danmark er bestemt af dannelsen af nitratholdige partikler og langtransport af disse partikler fra Centraleuropa.
Udslippene af ammoniak afhænger af lokal landbrugspraksis og er især knyttet til udbringning af gødning på markerne. Ammoniakkoncentrationen er således lavest om vinteren og højest i forår og efterår med lidt lavere værdier om sommeren. Koncentrationen af partikulært bundet ammonium har maksimum i det tidlige forår og et lokalt maksimum i oktober. Årsagen hertil er sæsonvariationen i udslip af ammoniak og dannelse af ammoniumholdige partikler i Centraleuropa. Desuden er transportprocesserne, hvor luftmasser transporteres fra Centraleuropa til Danmark, også af stor betydning. Koncentrationen af kvælstofdioxid er højest i vinterhalvåret. Dette er forårsaget af de lidt højere emissioner på denne tid af året, men specielt sæsonforskelle i spredning og kemisk omdannelse. Sum-nitrat, der hovedsageligt består af partikulært bundet nitrat, følger ammoniums sæsonvariation. Koncentrationen af sum-nitrat i Danmark er bestemt af dannelsen af nitratholdige partikler og langtransport af disse partikler fra Centraleuropa.
Bedes citeret: Markager, S. et al. (2000): Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 161 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 290. http://faglige-rapporter.dmu.dk
|
