Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Integrering af landbrugsdata og pesticidmiljømodeller. Integrerede MiljøinformationsSystemer (IMIS)

Jesper Sølver Schou, Johnny M. Andersen, Peter B. Sørensen

Faglig rapport fra DMU, nr. 326

Abstract

Formålet med nærværende rapport er at gennemgå procedurerne for kobling af landbrugs-modelkomplekset med de pesticidmiljømodeller, som anvendes i DMUs IMIS arbejde. Koblingen er afprøvet og diskuteret gennem en konkret analyse af Agenda 2000 reformens effekter for pesticidbelastningen.

Kærnen i IMIS arbejdet på landbrugsområdet er at tilvejebringe et sammenhængende modelkompleks, således at der kan foretages integrerede miljøøkonomiske analyser. I den sammenhæng benyttes NP-modellen, som beskriver landbrugsproduktionen fordelt efter driftstyper og afstrømningsoplande, til modelberegninger af landbrugets kvælstof og fosfor emissioner. Med henblik på at muliggøre scenarieanalyser, hvor landmændenes tilpasning til ændringer i bl.a. landbrugs- og miljøpolitikken belyses, er NP-modellen koblet til en økonometrisk adfærdsmodel for dansk landbrug (ESMERALDA), og med henblik på at kunne belyse de samfundsøkonomiske aspekter af et givet udviklingsforløb, er ESMERALDA endvidere koblet til den nationaløkonomiske model ADAM.

Hverken ESMERALDA eller NP-modellen indeholder en opgørelse af pesticidanvendelsen, som naturligvis er central i forbindelse med koblingen til pesticid-miljømodellen. Derfor er Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik anvendt til at give en initial beskrivelse af landbrugets pesticidanvendelse. Bekæmpelsesmiddelstatistikken indeholder en fordeling af pesticidanvendelsen på middelniveau fordelt efter afgrødetyper, og ved at korrespondere denne med afgrødesammensætning i ESMERALDA/NP-modellen kan Bekæmpelsesmiddelstatistikkens beskrivelse af pesticidanvendelsen overføres hertil.

I forbindelse med scenarieanalyser transformeres resultaterne fra ESMERALDA til pesticid-miljømodellerne i to trin. Først tages hensyn til ændringerne i pesticidanvendelsen som følge af ændret afgrødesammensætning, og dernæst indarbejdes ændringerne i intensiteten af pesticidanvendelsen for de enkelte afgrøder. Således kan scenarieresultaterne fra pesticid-miljømodellerne dekomponeres i en arealeffekt og en intensitetseffekt. Sammenholdt med Bekæmpelsesmiddelstatistikken er pesticidanvendelsen opgjort meget groft i ESMERALDA-modellen, nemlig ved de samlede omkostninger til bekæmpelsesmidler pr. ha på afgrødeniveauet. Dette letter modelkoblingen, idet det antages at pesticidbeskrivelsen i Bekæmpelsesmiddelstatistikken simpelt modsvarer pesticidomkostningerne i ESMERALDA, men for scenarieanalyserne medfører det en række begrænsninger, idet ændringer i pesticidanvendelsen ikke implicit er opdelt efter midler eller blot de væsentligste pesticid-hovedgrupper (herbicider, fungicider, insekticider og vækstregulatorer). Derfor er det i de nærværende analyser antaget, at fordelingen af enkeltmidler efter afgrøder er uændret, og at ændret pesticidintensitet kommer til udtryk ved en ensartet procentvis ændring af tildelingen af alle midler i en given afgrøde. I sin nuværende form er Bekæmpelsesmiddelstatistikkens inddeling i afgrødetyper ikke sammenfaldende med den inddeling som anvendes i landbrugsmodelkomplekset. Dette løses ved at foretage en justering af arealanvendelsen i NP-modellen, men på længere sigt vil en harmonisering af afgrødetyperne være en fordel.

Ved de gennemførte scenarieanalyser er effekterne af Agenda 2000 reformen af EU's fælles landbrugspolitik sammenlignet med situationen i 1995 forudsat at tiltagene i Vandmiljøplan II er fuldt gennemførte. Der er således tale om sammenligning af to hypotetiske situationer, som dog afspejler en reel udvikling i landbrugets rammevilkår. Sammenligningen af de to scenarier sker ved en ikke-kvantitativ rangordning af pesticidanvendelsen på grundlag af forskellene i de anvendte midlers dosering, arealet hvorpå midlerne er anvendt og midlernes evne til at binde sig til jordens partikler (adsorptions-koefficenten). Resultatet relaterer sig primært til rangordning af risikoen for udvaskning af pesticider, idet resultatet viser om det ene scenarie er forbundet med større udvaskningsrisiko end det andet - men ikke hvor stor forskellen er, eller hvor stor den aktuelle risiko er. Det overordnede resultat er, at Agenda 2000 scenariet reducerer risikoen for udvaskning af pesticider. Ses der alene på effekterne af ændret afgrødesammensætning fås en svag indikation af det modsatte resultat, men på grund af den sænkede intensitet i pesticidanvendelsen, der er afledt af Agenda 2000 reformens reduktion af kornpriserne, sker der samlet set en reduktion af udvaskningsrisikoen.

De præsenterede scenarier er første gang pesticid-miljømodellerne er anvendt til denne type analyser. Et væsentligt diskussionspunkt har vist sig at være muligheden for at belyse sikkerheden for, at to scenarier rangordnes forskelligt. Her er det foreslået at se på antallet af betydningsfulde hændelser, dvs. hændelser, der rangordnes forskelligt med hensyn til samtlige parametre, og derefter lade denne størrelse indgå i en beregning af den statistiske sikkerhed af resultatet. Sikkerheden for scenarie-rangordningen er et oplagt område til udvikling i forbindelse med fremtidige scenarieanalyser, og er særligt relevant i et eksempel som det analyserede, hvor der er tale om modsatrettede effekter.

Et andet punkt, hvor der fremover kan ske væsentlige forbedringer af analysegrundlaget er anvendelsen af Bekæmpelsesmiddelstatistikken til beskrivelse af pesticidanvendelsen. Fordelen ved at anvende Bekæmpelsesmiddelstatistikken til initialisering af pesticidanvendelsen i NP-modellen og ESMERALDA-modellen er som nævnt, at der derved implicit er konsistens mellem de anvendte opgørelser, men omvendt er Bekæmpelsesmiddelstatistikken ikke ideel i forhold til nærværende analyser. Således er Bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på pesticidsalget, som efterfølgende disaggregeres efter afgrøder, midler og sprøjtet areal på grundlag af ekspertvurderinger. Dvs. at der er tale om en normativ statistik, hvorfor det ikke er muligt at belyse variationen i anvendte doser, f.eks. som følge af anvendelse af reducerede doser i gentagne behandlinger, ligesom lokale og regionale forskelle i anvendte midler inden for enkeltafgrøder og det reelle sprøjtede areal ikke kan indgå i analyserne. Ved anvendelsen af pesticid-miljømodellen er dette en væsentlig begrænsning, idet modellen ikke er lineær. Derfor er resultatet følsomt over for om et givet middel, anvendt i f.eks. roer, er tildelt ved én behandling á 1 liter pr. ha eller i to behandlinger á ½ liter pr. ha. Da Bekæmpelsesmiddelsstatistikken er aggregeret over midler og afgrøder vil disse to eksempler fremstå ens, medens de ikke nødvendigvis vil føre til samme resultat i pesticid-miljømodellen. Dette problem går igen i forbindelse med scenarieanalyserne, på grund af den grove beskrivelse af pesticidanvendelsen i ESMERALDA.

En forbedret beskrivelse af landbrugets pesticidanvendelse kunne oplagt ske ved etablering af en egentlig pesticidforbrugsstatistik, som baseres på observeret pesticidanvendelse i landbruget. Der er gennemført en pilotundersøgelse på Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, som viser, hvorledes en sådan opgørelse kan foretages på grundlag af indberetning af de lovpligtige sprøjtejournaler. Denne metode er også anbefalet i OECD og EUROSTATs retningslinier for udarbejdelse af national pesticidstatistik (OECD, 1999). En sådan forbrugsopgørelse vil markant forbedre grundlaget for både miljømæssige og økonomiske analyser af landbrugets pesticidanvendelse, og derved – bl.a. i sammenhæng med de her beskrevne modelkoblinger - yderligere understøtte de politiske beslutninger på området.

 

Bedes citeret: Schou, J.S., Andersen, J.M. & Sørensen, P.B . (2000): Integrering af landbrugsdata og pesticidmiljømodeller - Integrerede MiljøInformationsSystemer (IMIS). Danmarks Miljøundersøgelser. 62 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 326. (online). http://faglige-rapporter.dmu.dk

Full report in PDF format (597 KB)

Dato for sidste opdatering 2001-02-14 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links