|
|
|
Resumé
Fra jagtsæsonen 2002/03 indsendte 441 jægere i alt 10.451 vinger til
DMU, Kalø. Det var 751 færre vinger, men 31 flere jægere deltog end i
jagtsæsonen 2001/02.
Der blev indsendt 8.473 andevinger, hvoraf de 6.036 kom fra svømmeænder
og 2.437 fra dykænder. Fra blishøns indkom 199 vinger, fra gæs
282, fra vadefugle 1.306 og fra måger 191.
Der blev registreret fremgang i antal indsendte vinger for 11 af de 29
undersøgte arter, tilbagegang for 17 og for én art var antallet af vinger
uændret i forhold til jagtsæsonen 2001/02. De største fremgange blev
registreret for gråand, hvoraf antallet af vinger steg med 542 (22%), for
blishøne med 133 (208%) og for havlit med 61 (153%). De største tilbagegange
forekom for pibeand, der faldt med 663 vinger (47%), for spidsand
med 90 (39%), for hvinand med 116 (25%) og for skovsneppe med
214 (21%). For de øvrige arter varierede antallene af indsendte vinger
mindre i forhold til jagtsæsonen 2001/02, men der forekom små fremeller
tilbagegange.
For 28 af de 29 analyserede arter var ynglesæsonen i 2002 under gennemsnittet,
men for ederfugl var den omkring middel. For krikand,
hvinand og skovsneppe var yngleresultatet i 2002 det dårligste i de mere
end 20 år vingeindsamlingen har været udført, og for dobbeltbekkasin
og sølvmåge var 2002 det næstdårligste.
Oplysninger om nedlæggelsesdatoer for de fugle, hvorfra der er indsendt
vinger, er anvendt til at belyse jagtudbyttets tidsmæssige fordeling
gennem jagtsæsonen, og den køns- og aldersmæssige fordeling af
vingerne er anvendt til at belyse jagtudbyttets sammensætning gennem
jagtsæsonen dels af unge og gamle fugle, dels af hanner og hunner.
De tidsmæssige fordelinger viste, at svømmeænder, grågæs og blishøns
blev nedlagt senere i jagtsæsonen end sædvanligt, mens flere af
dykandearterne blev nedlagt tidligere.
De indsendte oplysninger om anvendte jagtformer viste, at 88% af pibeænderne
og 75% krikænderne blev nedlagt ved trækjagt, især under
aften- og morgentræk. Af pibeand blev ¼ af de fugle, der blev skudt på
morgentræk, nedlagt fra skydepram. Af gråand blev 69% nedlagt ved
trækjagt og 22% på opfløj.
Lokkefugle anvendtes overvejende i forbindelse med morgentrækjagt,
og 81% af pibeænderne og 53% af gråænderne blev nedlagt ved brug af
lokkefugle under morgentrækjagt. På aftentræk blev 11% af pibeænderne
og 13% af gråænderne skudt for lokkefugle.
Blandt dykandearterne blev 92% af hvinænderne skudt på træk med
morgentræk som den dominerende jagtform (84%). Næsten alle de hvinænder,
der blev skudt på morgentræk, blev nedlagt ved brug af lokkefugle,
og ¾ blev skudt fra skydepram. Af ederfuglene blev 18% skudt
på træk og 77% ved jagt fra motorbåd eller -pram.
Blandt gæssene blev 62% nedlagt på morgentræk, 15% på aftentræk og
12% på dagtræk.
Blandt vadefuglearterne blev 45% af dobbeltbekkasinerne nedlagt i forbindelse
med trækjagt, og 50% ved at jæger eller hund lettede fuglene.
Af skovsneppe blev 69% skudt 'for stående/stødende hund', og 24% på
klapjagter. At 69% af skovsnepperne skulle være nedlagt 'for stående/
stødende hund' anses for urealistisk, og vingematerialet synes for denne
art ikke at være repræsentativt med hensyn til at belyse de anvendte
jagtformer.
Blandt mågearterne blev 53% af fuglene nedlagt på træk og 44% fra
motorbåd.
Jagtudbyttets størrelse i 2001/02-sæsonen er for de arter, der er omfattet
af vingeindsamlingen, beregnet ved at kombinere oplysninger fra
vildtudbyttestatistikken med resultater fra vingeindsamlingen. I udbyttestatistikkens
gruppe 'Andre svømmeænder' steg udbyttet i jagtsæsonen
2001/02 i forhold til den foregående jagtsæson med 600 til 129.400
fugle. Ændringerne for de enkelte arter i denne gruppe er små. For gråand
faldt udbyttet med 7% til 591.300 fugle i forhold til den foregående
jagtsæson.
Blandt dykænderne faldt jagtudbyttet af ederfugl fra 86.400 fugle i jagtsæsonen
2000/01 til 77.400 i jagtsæsonen 2001/02. Udbyttet af
vildtudbyttestatistikkens gruppe 'Andre dykænder' faldt med 6.400 til
i alt 32.400 fugle. Blandt disse var det især udbyttet af havlit, sortand og
fløjlsand, der gik tilbage, mens udbyttet af stor skallesluger gik frem.
Det samlede gåseudbytte var på i alt 22.100 fugle i jagtsæsonen 2001/
02. Det var 400 færre end året før, og var det næsthøjeste udbytte i
vildtudbyttestatistikkens 61-årige levetid. Det relativt beskedne antal
indkomne gåsevinger gjorde det ikke muligt at beregne udbyttet af de
enkelte arter, men udbyttet af grågås udgør størstedelen (formodentlig
ca. to tredjedele)af gåseudbyttet.
Udbyttet af dobbeltbekkasin faldt fra 2000/01 til 2001/02 med 4.300 til
19.200, mens der af enkeltbekkasin blev nedlagt 2.100. Udbyttet af skovsneppe
på 38.900 fugle i jagtsæsonen 2001/02 var som året før rekordagtigt
stort, selv om yngleresultatet i 2001 var betydeligt under middel.
Udbytterne af sølvmåge og svartbag var henholdsvis 18.900 og 10.000 i
2001/02.
Det årlige udbytte af de enkelte svømmeandearter har været stabilt eller
stigende gennem perioden 1969-1995 for de fleste arter, men ikke for
spidsand, skeand og atlingand. For de to sidstnævnte arter er udbyttet
blevet halveret i den angivne periode.
Blandt dykænderne har det årlige udbytte i perioden 1966/67-2001/02
været faldende for alle arter. Mest markant har nedgangen været for
troldand, som i begyndelsen af perioden blev nedlagt i antal af 30.000-
40.000 fugle faldende til under 4.000 i de seneste fem jagtsæsoner. Også
for ederfugl, sortand, fløjlsand, havlit, taffeland, bjergand og stor skallesluger
er udbytterne faldet betydeligt gennem den angivne periode.
For hvinand og toppet skallesluger har tilbagegangen i udbytterne været
mindre. Nedgangen i udbyttetallene synes for de fleste dykandearter
til dels at være forårsaget af ændrede jagttraditioner og indskrænkninger
i selve jagtudøvelsen, men det kan ikke udelukkes, at bestandsnedgange
eller ændringer i vinterudbredelsen for nogle af arterne også har
indvirket på udbyttets størrelse. For ederfugl er der de seneste år således
registreret et markant fald i den danske vinterbestand.
Udbyttet af gæs har været jævnt stigende siden 1972. Bekkasinudbyttet
er faldet fra 70.000-80.000 i slutningen af 1960erne og begyndelsen af
1970erne til ca. 25.000 i midten af 1980erne, og det har ligget på dette
niveau siden. Dobbeltbekkasin udgør 90% af det samlede bekkasinudbytte,
hvortil enkeltbekkasinen bidrager med de resterende 10%. Udbyttet
af skovsneppe har vist en jævn stigning siden 1972.
Udbyttet af måger har været faldende fra mere end 200.000 i midten af
1970erne til 30.000 i begyndelsen af 2000-tallet. Også for blishøne har
der været et fald i udbyttet fra mere end 100.000 i 1970erne til 15.000-
20.000 i 1990erne.
|
