|
|
|
Sammenfatning
Iltsvindet i sensommeren og efteråret 2002 var et af de mest langvarige
og udbredte i nyere tid. DMU's undersøgelser af effekterne på bundfaunaen
i november 2002 og marts 2003 viste - sammen med ekstraordinære
undersøgelser foretaget af en række amter - at der var store
områder, hvor faunaen var tydeligt skadet af iltsvind. Når man sammenstillede
data, hvor der kun var tydelige effekter på faunaen, var
de værst ramte områder: det nordlige og sydlige Lillebælt med tilstødende
østjyske fjorde og det Sydfynske Øhav. Disse områder danner
et stort set sammenhængende område nord, vest og syd for Fyn, som
kun er afbrudt af lavvandede områder og områder med meget strøm.
I store dele af disse områder var faunaen næsten forsvundet. På
samme måde var Århus Bugt kraftigt påvirket, og i den nordlige del
af Smålandsfarvandet og Femer Bælt, hvor alvorlige iltsvind ellers
sjældent forekommer, var der tydelige effekter. I modsætning hertil
var ikke nogen tydelige effekter af det langvarige iltsvind i de dybe
dele af Storebælt og det nordlige Bælthav samt i det sydlige Kattegat
og Øresund. Omfanget af skaderne i det vestlige Kattegat, hvor der
også blev observeret iltsvind, kendes ikke. Størrelsen af det påvirkede
areal i de indre danske farvande syd for Djursland, inkl. den tyske
del, er forsigtigt vurderet til at være 3.400 km2.
De forskellige målinger i undersøgelserne stemmer generelt godt
overens, men i Horsens og Vejle Fjorde samt den inderste del af Kalø
Vig viser DMU's kvalitative målinger i foråret 2003 større effekter,
end de der blev registreret i efteråret 2002. Konklusioner om skadernes
omfang i disse områder vil fremgå senere, når der foreligger
kvantitative undersøgelser fra foråret 2003.
Der er generelt overensstemmelse mellem varigheden af iltsvind og
skadernes omfang, men der er dog undtagelser. En sandsynlig forklaring
på hvorfor den samme grad (varighed) af iltsvind giver markante
effekter i et område men ikke i et andet, er forskelle i vandbevægelse.
Som angivet tidligere (se afsnit 4.1), har vandbevægelsen en
positiv effekt på tilgængeligheden af ilt. Alle stationer, hvor der er en
positiv (ingen effekt) afvigelse fra forventningerne, er placerede i åbne
områder med en stor vandgennemstrømning (Storebælt, Øresund),
hvorimod stationer med negative afvigelser (større effekt) alle ligger i
lukkede eller halvt lukkede områder.
|
