|
|
|
Sammenfatning
Personer, som ønsker at gå på jagt i Danmark, skal have gyldigt jagttegn. Alle jagttegnsløsere har ifølge jagtloven pligt til at indberette deres personlige vildtudbytte, uanset om de har nedlagt noget, og uanset om de fortsat ønsker at gå på jagt. Men til trods for den klare forpligtelse undlader et stigende antal jagttegnsløsere at indberette deres vildtudbytte.
I perioden 1985-1999 lå den andel af jægerne, som indberettede vildtudbytte, forholdsvis stabilt omkring 78%, men i de to følgende sæsoner faldt den til 61%. I absolutte tal betyder det, at der for sæsonen 2001/2002 manglede indberetning fra 64.000 jægere. Ved beregning af det samlede vildtudbytte er det nødvendigt at korrigere for manglende indberetninger. Det er hidtil sket ved simpel ekstrapolation, hvor det antages, at jægere, der ikke indberetter vildtudbytte, i gennemsnit nedlægger lige så meget vildt, som jægere, der foretager indberetning.
En tidligere undersøgelse har vist, at denne korrektion giver et for højt skøn. Med de to seneste sæsoners markante fald i indberetningsraten vil korrektion ved simpel ekstrapolation forøge fejlskønnet. For at udrede årsagen til stigningen i antallet af manglende indberetninger udsendte DMU i foråret 2003 spørgebreve til godt 2.400 repræsentativt udvalgte jægere, der ikke havde indberettet vildtudbytte for jagtsæsonen 2001/2002. Dermed blev der også grundlag for at foretage en mere præcis korrektion af vildtudbyttetallene. Der kom svar fra i alt 2.081 (84,7%) af de adspurgte jægere. Den væsentligste årsag til de seneste to års fald i indberetningsraten synes at være omlægningen af indberetningsproceduren pr. 1. april 2000, hvorefter indbetaling af jagttegnsafgiften og indberetning af vildtudbyttet skal ske på to adskilte blanketter. Næsten hver tredje jæger (30,6%) angav "Forglemmelse" som årsag til den manglende indberetning. Omkring halvdelen af jægerne undlod tilsyneladende at indberette, fordi de ikke nedlagde noget vildt i sæsonen 2001/2002. Ca. hver syvende jæger (16,5%) hævdede at have indsendt oplysninger som foreskrevet, hvorfor oplysningerne må være gået tabt, mens hver femtende jæger (6,8%) hævdede at være uvidende om pligten til at indberette vildtudbytte.
Svarene viste endvidere, at der blandt jægere uden indberetning i sæsonen 2001/2002 var en betydelig mindre andel med udbytte (39,0%) end blandt jægere med indberetning (72,9%). Det gennemsnitlige udbytte blandt de jægere, der nedlagde noget, var næsten ens i de to grupper, henholdsvis 28,4 stykker vildt blandt jægere uden indberetning og 25,7 blandt jægere med indberetning. Såvel andel med udbytte som det gennemsnitlige udbytte pr. jæger varierede betydeligt fra amt til amt. Den simple ekstrapolation, som hidtil er anvendt ved korrektion for manglende indberetninger, har vist sig at være forkert, hovedsageligt fordi andelen af jægere med udbytte er væsentlig mindre blandt de jægere, der ikke indberetter vildtudbyttestatistik, end blandt dem, der indberetter. Dette forhold kan der tages højde for ved at anvende mere specifikke korrektionsfaktorer baseret på resultaterne af den her fremlagte spørgebrevsundersøgelse.
Fremtidig brug af den specifikke korrektion vil dog kræve regelmæssig opdatering af korrektionsfaktorerne. Men den optimale løsning vil være indførelse af tiltag, som kan sikre, at jægerne husker at indsende vildtudbytteoplysninger.
|
