Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Sammenfatning

Mærkede dyr
I perioden 14. april 1997 til 6. oktober 2002 blev der mærket 52 marsvin med satellitsendere i Danmark. De mærkede dyr fordelte sig med 21 ved Skagen, mens de resterende 31 blev mærket i de indre danske farvande.

Marsvinenes vandringer og levesteder
De vigtige habitater blev udpeget for dyr mærket ved Skagen og i indre danske farvande og opdelt i sommer- og vinterperioder. Ud over vigtige områder i indre danske farvande viste satellitsporingen kontakt til marsvin i den nordligste del af Nordsøen og ud i Atlanterhavet på begge sider af Shetlandsøerne. Homerange arealerne var større for marsvinene fra Skagen sammenlignet med marsvin mærket i de indre danske farvande, og hunmarsvin havde en større homerange end hannerne. Der var kun et mindre overlap i homerange områderne om sommeren mellem marsvin mærket i de indre farvande og dem fra Skagen. Både sommer og vinter lå overlappet i området mellem Anholt, Læsø og den svenske vestkyst. Desuden var der om vinteren to mindre områder med overlap ud for Skagen og ud for Limfjordens udmunding i Nordsøen. Det begrænsede overlap i marsvinenes levesteder mellem dyrene mærket i de indre danske farvande og Skagen understøtter, at der er tale om to forskellige bestande, der sjældent blander sig.

Dykkeadfærd
Marsvinene dykker døgnet rundt og har en større dykkeaktivitet om dagen end om natten. I gennemsnit dykkede marsvinene i de indre farvande 56 % af tiden om sommeren og 75 % af tiden om vinteren. Generelt dykkede dyrene fra Skagen væsentligt mere med 72 % om sommeren og 82 % om vinteren.

Reaktion på mærkning
Reaktionerne på mærkningen vurderes som værende begrænsede. Dyrene kunne under mærkningen stabiliseres ved jævnlig overhæld-ning med vand eller i kritiske tilfælde ved nedsænkning i vandet. Det faktum at dyr har været fulgt i op mod et år tyder på at dyrene ikke generes i nævneværdig grad af mærkningen. Forsøg med et marsvin i fangenskab viste kun en adfærdsændring det første døgn efter mærkningen.

Genetiske analyser
Resultaterne af den genetiske analyse af marsvinepar, der blev fanget i samme bundgarn, indikerede, at 3 af parrene var mor-unge par (to fra indre danske farvande og et fra Skagen), mens andre 3 par kunne være halvsøskende eller fætre (to fra indre danske farvande og et fra Skagen).

Frysemærkning
På baggrund af et enkelt genmeldt individ vurderes frysemærkningen at fungere tilfredsstillende, idet nummeret stod tydeligt mod marsvinets mørke hud. Der blev ikke fundet tegn på dybere vævsskader.

Sundhedstilstand
Generelt var de marsvin der blev fanget i bundgarn i god ernæringsmæssig stand. En stor del af dyrene (44 %) havde dog tegn på en mild infektion mens syv marsvin (14 %) havde tegn på mere alvorlig infektion eller anæmi (blodmangel). En sammenligning af marsvin undersøgt i anden sammenhæng tyder på at marsvin fanget i bundgarn er repræsentative for områdets bestand af marsvin hvad angår sundhedstilstand.

Hele rapporten (s.1-25) i pdf. format (1810 KB)
Hele rapporten (s. 26-92) i pdf. format (3260 KB)
0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000