|
|
|
SammenfatningSprøjtefri randzoners effekt som virkemiddel til beskyttelse af vandløb og søer er dokumenteret ved eksperimentelle undersøgelser ved 6 udvalgte vandløb i Bjerringbro og Silkeborgområdet i nært samarbejde med landbruget. De undersøgte vandløb var alle små vandløb med bredde på under 2 m. Mere end 80% af alle danske vandløb er mindre end 2 m brede, og de undersøgte vandløb var derfor typiske for danske forhold generelt.
Feltundersøgelserne omfattede vegetationsanalyse og målinger af effekter i floraen i transekter fra marken og den lovpligtige 2 meters bræmme hen over vandløbene. En nyudviklet metode til effektmålinger i terrestriske planter i transekter fra marken gennem randzonen blev anvendt. Metoden viste akkumulerede biokemiske effekter i planter i op til 14 m fra marken. Den kraftigste påvirkning blev set inden for de første 2 m fra markkanten. Fem ud af de otte undersøgelser, der blev udført, viste en påvirkning af planter i randzonerne. Vindretning og vindhastigheden ved selve sprøjtningen var afgørende for om planterne blev påvirket. Vegetationsanalysen viste at plantesamfundene i de undersøgte randzoner var artsfattige. De hyppigst forekommende arter var stor nælde, almindelig kvik, engrapgræs, lådden dueurt, samt burresnerre. I de randzoner, hvor der var stor afstand (11 - 21 m) fra marken til vandløbet var artssammensætningen mere varieret. Feltundersøgelserne omfattede ligeledes en analyse af makroinvertebratesamfundet samt effektundersøgelser på ferskvandstangloppen Gammarus pulex. Desuden blev antal og koncentrationen af pesticider i vandløbsvandet undersøgt. Udover de 6 randzonevandløb blev der taget prøver i 6 referencevandløb uden sprøjtepåvirkninger i randzonen. Der blev fundet 36 pesticider i vandprøverne, hvoraf kun få var insekticider. Generelt var koncentrationerne lave og der var ikke væsentlige forskelle i forekomsten mellem de to vandløbstyper (reference og randzone).
På de marker som indgik i undersøgelsen blev der ikke benyttet insekticider i hele undersøgelsesperioden. Der blev derfor ikke fundet effekter, hverken på makroinvertebratesamfundet som helhed eller for Gammarus specifikt, der kan henføres til brug og forekomst af pesticider i undersøgelsesperioden. For at belyse effekter ved lave doser blev der udført en række kontrollerede forsøg på såvel planter som makroinvertebrater. I disse undersøgelser blev der fundet effekter af insekticidet lambda-cyhalothrin på makroinvertebraterne ved koncentrationer ned til 0,05 µg l-1. Desuden blev en ny metode afprøvet til at spore biokemiske ændringer i Gammarus pulex som følge af eksponering med insekticidet lambdacyhalothrin. Transporten af pesticider i randzonen var betinget af en række stedspecifikke faktorer som vegetationshøjde, vindretning og -hastighed samt anvendelse af pesticiderne på de tilstødende marker. Da undersøgelsen fokuserede på at undersøge effekter under faktiske for- hold, var det ikke muligt at forudsige hvilke stoffer der blev anvendt. Generelt blev der i undersøgelsesperioden kun fundet pesticider i meget små koncentrationer i de undersøgte vandløb. Ved en hensigtsmæssig brug af pesticider vil sprøjtning typisk foregår i perioder med lav vindhastighed, og der må under sådanne forhold forventes en meget lille vinddrift. Den relativt lave fund af pesticider, og at nogle randzoner ikke var påvirket, afspejler formentlig at der ved udsprøjtning er taget de nødvendige hensyn til vejrforholdene. Den direkte effekt af insekticider i de undersøgte randzoner kunne desuden ikke vurderes, da der ikke blev anvendt insekticider i de undersøgte sprøjtesæsoner. Imidlertid viser de kontrollerede forsøg, lavet som del af indeværende projekt, at insekticider kan have effekter på makroinvertebrater i meget lave koncentrationer. Makroinvertebratesamfundet havde en dårligere tilstand i randzonevandløbene, med landbrugsaktivitet i umiddelbar nærhed af vandløbet end i referencevandløbene. Desuden var vegetationen mest artsrig i de to randzonevandløb, der havde den bredeste randzone.
Den dårlige tilstand udtrykker formentlig en sum af faktorer som forekomst af pesticider, gødskning, oprensning og brinkerosion, der alle er karakteristiske påvirkninger for vandløb i landbrugslandskabet. Selvom det i denne undersøgelse ikke er muligt at klarlægge årsagssammenhænge, indikerer resultaterne at en upåvirket randzone øger både randzonens og vandløbenes økologiske kvalitet. Denne forbedring af kvaliteten kan formentlig opnås selvom landbrug er den dominerende arealudnyttelse i vandløbenes opland. Således blev der i indeværende undersøgelse ikke fundet nogen store forskelle i pesticidbelastningen i de to typer vandløb (reference og randzone), hvilket tyder på at landbrugsaktiviteterne i oplandene var sammenlignelige. Alligevel var der forskelle på undersøgte strækninger hvilket formentlig alene afspejler forskelle i randzonen. Selvom indeværende undersøgelse var af et begrænset omfang, må det på baggrund af resultaterne anbefales at udlægge udyrkede randzoner for herigennem at sikre den økologiske kvalitet både i selve randzonen og i vandløbet. Randzonerne bør være bredere end den nuværende lovmæssige bræmme på 2 m for at opnå en øget beskyttelse af vandløbene. Den optimale bredde af randzonerne vil afhænge af de lokale
forhold, men vil typisk skulle ligge i intervallet 10-20 m hvis en effektiv afskærmning af vandløbene skal opnås.
|
