|
||||||
|
||||||
|
 |
|
||||||
|
|||||||
Dansk resumé
Anvendelse af Vandrammedirektivet for danske vandløb
Vandrammedirektivet har til formål at sætte fælles rammer for be-skyttelse og forbedring af vandmiljøet i EU. Herunder skal direktivet sikre, at vandmiljøet lever op til god økologisk tilstand senest år 2015. Direktivet er et rammedirektiv, hvilket betyder at flere aspekter i direktivet kan tolkes forskelligt. I denne rapport fremsættes en række fagligt begrundede anbefalinger for anvendelse af direktivet for danske vandløb.
Danske vandløb skal klassificeres i en af fem kvalitetsklasser (høj, god, moderat, ringe eller dårlig). Kvaliteten skal fastsættes på baggrund af fysisk-kemiske, hydromorfologiske og biologiske kvalitetselementer. Fastsættelsen af den økologiske kvalitet skal ske på baggrund af afvigelsen fra den upåvirkede tilstand kaldet referencetilstand. Kun ganske få vandløbsstrækninger i Danmark opfylder refe-rencekriterierne, som de er beskrevet i direktivet. Som alternativ til at basere referencebeskrivelser på ekspertskøn alene vurderes det, at være hensigtsmæssigt at udvide referencebegrebet i forbindelse med anvendelse af direktivet for danske vandløb.
I rapporten gives anbefalinger om hvilke principper, der kan gælde for udvælgelse af vandløb med lempede referencekriterier, samt anbefalinger om hvordan formålet med referencevandløb kan indfries selvom lempe-de kriterier anvendes. Med det formål at sikre den mest korrekte økologiske tilstandsbeskrivelse skal der foretages en typeopdeling af alle vandløbsstrækninger. I rapporten anbefales at danske vandløb typeopdeles udfra orden, oplandsareal, bredde og afstand til kilde (system A i direktivet).
| Type | 1 | 2 | 3 |
| Orden | 1-2 | 3-4 | ≥5 |
| Oplandsareal (km2) | <10 | <100 | >100 |
| Bredde (m) | 0-2 | 2-10 | >10 |
| Afstand til kilde (km) | <2 | 2-40 | >40 |
Imidlertid vil det formentlig sikre en bedre beskrivelse af den økologiske tilstand i danske vandløb at basere typeopdelingen på lokalitetsspecifikke fysiske-kemiske forhold (system B i direktivet). Det anbefales at indsatsen målrettes i de kommende år med henblik på sikre det nødvendige datagrundlag og modelværktøj til en sådan typeopdeling. De biologiske kvalitetselementer påvirkes alle i større eller mindre grad af næringsstofbelastning, belastning med organisk stof, miljøfremmede stoffer, ændringer i hydrologisk regime, brud i kontiunitet, regulering og opgravning, grødeskæring, forsuring samt okker. Imidlertid er der forskel på kvalitetelementernes følsomhed overfor forskellige påvirkningstyper. Der eksisterer en række indeks der benyttes til at vurdere påvirkningsgraden internationalt primært indenfor kvalitetselementerne mikroalger og smådyr. Nationalt eksisterer der kun et indeks indenfor kvalitetselementet smådyr.
Mikroalgernes artssammensætning og dækning påvirkes primært af næringsstoffer, organisk stof, miljøfremmede stoffer, hydrologiske forhold og forsuring. Analyser viser imidlertid, at de eksisterende indeks for næringsstoffer kun kan forklare 17-40% af variationen i kiselalgesamfundene og de vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig følsomme til at indikere ændringer i næringgstofniveauer i danske vandløb.
Vandplanters artssammensætning og dækningsgrad påvirkes ligeledes af en række faktorer, men i danske vandløb er det primært ændringer i hydrologiske forhold, regulering og opgravning samt grødeskæring der giver anledning til ændringer i artssammensætning og dækning. For kvalitetselementet vandplanter eksisterer der kun i dag indeks til vurdering af påvirkning fra næringsstoffer. Belastning med næringsstoffer er ikke hovedårsag til forarmning af vandplantesamfundene i danske vandløb. Derfor anbefales, at der udvikles indeks til vurdering af påvirkningsgrad fra især regulering og grødeskæring. På baggrund af analyser i 62 vandløb er der i rapporten forsøgsvis opstillet mål der kan indgå i et egentlig indeks til brug i danske vandløb.
Indenfor kvalitetselementet smådyr anvendes det nationale indeks Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) til vurdering af vandløbskvalitet generelt. Indekset er primært følsomt overfor ændringer i belastning med organisk stof, men har også vist sig i nogen grad at være følsomt overfor miljøfremmede stoffer, forsuring og okker. Det anbefales at dette indeks fortsat benyttes i forbindelse med vurdering af økologisk kvalitet i vandløb jævnfør Vandrammedirektivet. DVFI 7 bør overvejende svare til høj økologisk kvalitet, mens DVFI 5 og 6 bør svare til god økologisk tilstand. Det anbefales, at indekset videreud-vikles med henblik på også at beskrive smådyrstæthed, samt at der arbejdes hen imod at udvikle en funktionel indikator indenfor dette kvalitetselement.
Fiskesamfundene påvirkes i danske vandløb primært af miljøfrem-mede stoffer, brud i kontiunitet, reguleringer og opgravninger, forsuring og okker. Der eksisterer en række internationale indeks til vurdering af fiskesamfundets tilstand. I rapporten opstilles der forslag til et nationalt indeks der tager udgangspunkt i eksisterende international viden. Forslaget indeholder flere elementer der tilsammen beskriver artsantal, forekomst af sensitive og tolerante arter, fødebiologiske typer, andelen af udvalgte taxonomiske grupper, forekomst af vandrefisk, fisketæthed, aldersstruktur m.m. Brug af indekset i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb forudsætter dog en egentlig afprøvning.
Der er i Vandrammedirektivet åbnet mulighed for at karakterisere vandløb som stærkt modificerede vandområder (HMWB) eller kunstige vandområder i erkendelse af at en række vandløb ikke vil kunne opnå en god økologisk tilstand dels af praktiske dels af økonomiske årsager. Et foreløbigt skøn tyder på at i størrelsesorden 5.000 km vandløbsstrækning i Danmark kan forventes udpeget som HMWB pga. meget forarmede fysiske forhold.
|
Hele rapporten i pdf-format (902 KB) |
