Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Stor interesse for naturplaner

En række jyske landmænd er netop gået i gang med at lave planer for hvordan de kan blive bedre til at forvalte naturen - både på de dyrkede marker og på arealerne udenom. Det sker som led i et forsøg som gennemføres i et samarbejde mellem bl.a. DMU og Landbrugets Rådgivningscenter.

Telefonerne glødede på seniorrådgiver Knud Tybirks kontor efter at »Landsbladet« i efteråret havde skrevet at han søgte kontakt til landmænd til et forsøg. Landmændene skulle være med til at afprøve om frivillige naturplaner kunne være med til at sikre den biologiske mangfoldighed i det dyrkede land. Knud Tybirk forklarer:
-Vi har mødt en utrolig interesse fra landmænd som gerne ville være med i forsøget. Det er tydeligt at både unge og ældre landmænd gerne vil være med til at gøre en indsats for naturen - og det er bestemt ikke kun økologerne, siger han.

Knud Tybirk har ledet udviklingen af metoden og Landbrugets Rådgivningscenter har nu udvalgt 13 landmænd fra Ribe, Sønderjyllands og Århus amter, hvor metoden afprøves her i forsommeren. Tilsammen dækker de det typiske danske landbrug.

Seniorrådgiver Knud Tybirk, kty@dmu.dk

Læs mere om naturplaner i historien "Naturplaner i Landbruget"


Dato for sidste opdatering 2001-06-07 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links