Nyt redskab til at prioritere miljøindsatsen

Foto: DMU

DMU har udviklet en ny metode som kan hjælpe myndighederne med at finde ud af hvilke forurenede grunde de skal rense først. Metoden er prøvet på 74 forurenede grunde i Slagelse og Ringsted kommuner hvor den har vist sin styrke i en sammenligning med den scoringsmetode Vestsjællands Amt bruger i dag. Metoden kan også bruges til at optimere de måleprogrammer amterne bruger til at undersøge de forurenede grunde og udpege de grunde der kræver særlige undersøgelser.

Antallet af kendte forurenede grunde i Danmark vokser hurtigere end bevillingerne til afværgeforanstaltninger. Derfor har myndighederne hårdt brug for redskaber der kan bruges til at prioritere indsatsen. I dag kender de danske amter og kommuner omkring 5.000 forurenede grunde – antallet ventes at stige til langt over det dob

belte, når det nationale undersøgelsesprogram er afsluttet. Det skønnes at de samlede omkostninger til oprensning vil beløbe sig til mere end 8 milliarder kroner.

En forskergruppe i DMU har udviklet en ny metode til at rangordne de forurenede grunde. Forskerne har afprøvet metoden på 74 forurenede grunde i Slagelse og Ringsted kommuner i samarbejde med Vestsjællands Amt og sammenlignet resultatet med den scoringsmetode, Vestsjællands Amt bruger i dag.

Sådan blev de 74 forurenede grunde i Slagelse og Ringsted kommuner rangordnet med DMU’s nye system. Fire grunde blev prioriteret ens med den nye metode og den metode Vestsjællands Amt bruger i dag (røde cirkler).

Forsker Trine S. Jensen:
 - Fordelen er at vi kan bruge den nye metode til at prioritere oprensning af forurenede grunde uden på forhånd at skulle afveje hvad de forskellige parametre betyder i forhold til hinanden.

Trine Jensen fremhæver at man også kunne lade økonomiske parametre indgå i rangordningen. Det vil måske være en yderligere fordel for amterne når de skal prioritere indsatsen.

Hun forklarer at metoden er helt forskellig fra gængse scoringsmetoder. Metoden kan også anvendes til at evaluere et eksisterende prioriteringssystem ved på videnskabelig vis at kortlægge betydningen af de vægtninger som prioriteringssystemet anvender. Metoden kan også fortælle amtet hvad man yderligere skal undersøge for at kunne prioritere mellem grunde som man ikke umiddelbart kan vælge mellem på basis af forundersøgelserne. Det kan være amtet fx skal se nærmere på mobiliteten eller nedbrydeligheden af forureningerne inden der foretages en endelig risikovurdering. Det er også muligt at vurdere amternes undersøgelsesprogram, så man kan få at vide om man skal udelade eller fortsætte nogle af de dyre målinger.

Resultaterne af afprøvningen i Vestsjællands Amt er nærmere beskrevet i en artikel i det internationale tidsskrift Environmental Toxicology and Chemistry som publiceres i marts 2003 (Vol 22, nr. 4). /JCP