Nyt modelværktøj viser hvad der kan ske hvis vi ændrer landskabet

Foto: DMU Carsten Riis Olesen  Anders Riis

Der vil være mulighed for op til dobbelt så mange rådyr i de berørte områder hvis vi vælger at beskytte drikkevandet ved at omlægge dyrkede arealer til skov eller brak. Det viser modelberegninger DMU har udført på et område på 100 km2 ved Bjerringbro. Også markmus og lærker kan få glæde af denne omlægning .

Der sker store ændringer i landskabet i disse år. Landbrugets bedrifter bliver stadigt større og mere specialiserede, og nye veje og skove skyder op. Ofte sker disse ændringer uden en samlet vurdering af konsekvenserne, men det er der nu mulighed for at rette op på.

Forskere fra DMU har nemlig udviklet et nyt beslutningsværktøj til forvaltningen af vores natur. Modelværktøjet ALMaSS (Animal, Landscape and Man Simulation System) knytter modeller for udvikling i dyrenes bestande sammen med oplysninger om landskabet. Dermed kan modellen fortælle borgere og forvaltning hvordan det påvirker nogle af de typiske dyr og fugle i landskabet hvis vi fx ændrer dyrkning, etablerer »grønne korridorer« eller planter ny skov. Modelværktøjet er afprøvet inden for projektet »Arealanvendelse og landskabsudvikling belyst ved scenariestudier« (ARLAS) i samarbejde med kolleger fra Danmarks JordbrugsForskning.

Tre scenarier

Drikkevandsbeskyttelse, i form af omlægning af dyrkede arealer til skov eller brak, kan give op til en fordobling af områdernes bærekapacitet for rådyr, jf. boksen nederst på siden. Det viser modelberegninger DMU har udført på et område på 100 km2 ved Bjerringbro.

Omlægningen er heller ikke så dårlig for lærkerne. Selv om bestanden går tilbage i områder med skovrejsning, får lærkerne i de områder som omlægges til vedvarende græs nemlig så mange ekstra unger på vingerne at det samlet fører til en større bestand. Også markmusene har glæde af drikkevandsbeskyttelsen, mens der vil blive væsentligt færre rovedderkopper af arten Erigone atra.

De to andre scenarier giver mindre markante ændringer i forhold til i dag. Det laveste antal edderkopper fås ved det såkaldte marginaljordsscenarium hvor et stort areal af marginale dyrkningsområder omlægges til ekstensiv græsning. Her er bestanden af rådyr uændret i forhold til basis. Ved biotopscenariet, hvor et stort antal små dyrkningsarealer (< 1 ha) omlægges til enten græs eller løvskov, ses der en stigning i antallet af rådyr, men effekten er kun halvt så stor som i drikkevandsscenariet.

Resultaterne af projektet blev præsenteret for interessenter fra amter og landbrugserhvervet ved en konference i Viborg den 3.-4. december. /JCP

De tre scenarier

1. Drikkevandsscenarium
Omlægning af regionalt udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser til enten løvskov (i skovrejsningsområder) eller vedvarende græsbrak.

2. Marginaljordsscenarium
Omlægning af marginaljorder (skrånende, fattig jordbund) til ekstensive græsningsarealer.

3. Småbiotopscenarium
Et stort antal små marker (< 1 ha) omlægges til enten løvskov eller græsbrak.

Basis Drikkevandsscenarium, relativt til basis Marginaljordsscenarium, relativt til basis Småbiotopscenarium, relativt til basis Udviklingen i den totale bestand af sanglærke og rådyr i basisscenariet og ved de tre omlægningsscenarier set i forhold til basisscenariet (aksen th.).

Den relative effekt af drikkevandsscenariet på bestandsstørrelserne af de fire modelarter beregnet for 16 delområder á 2,5 x 2,5 km, jf. kortet Udfyldte cirkler = tilvækst Åbne cirkler = tilbagegang