Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Efter årets iltsvind

Af Vicedirektør Torben Moth Iversen

Foto: DMU

 

Der står nye opgaver for døren. DMU skal sammen med Danmarks JordbrugsForskning evaluere Vandmiljøplan II (VMP II) ved udgangen af 2003, Regeringen har sat forberedelserne til VMP III i gang, og desuden skal Danmark implementere EU’s vandrammedirektiv; uden tvivl skal VMP III og vandrammedirektiv tænkes sammen.

Årets vandmiljørapporter 2002 viser at over halvdelen af de politisk fastsatte målsætninger for søer og kystnære marine områder stadig ikke opfyldt, jf. artiklen side 5. Det skyldes bl.a. at en regulering på landsplan ikke er hensigtsmæssig i forhold til et specifikt vandområde, samt at den diffuse fosfortilførsel hidtil ikke er blevet reguleret. Disse problemstillinger ventes at indgå i Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv.

Fremtidens indsats på vandmiljøområdet skal ifølge direktivet tage udgangspunkt i en beskrivelse af hvilken miljøtilstand samfundet ønsker i de enkelte søer, åer og fjorde. Det er nøjagtig på samme måde som i de velkendte recipientkvalitetsplaner, bare med den forskel at nu er målsætningerne juridisk bindende.

Vandrammedirektivet gør det muligt at målrette indsatsen efter hvad der er nødvendigt for det enkelte vandområde. Det kan fx betyde at en landmand eller virksomhed der ligger ved et følsomt vandområde, kan få strengere krav end en konkurrent der ligger ved et mindre følsomt vandområde.

Der er derfor lagt op til et nyt travlt år på vandmiljøområdet i DMU med store udfordringer til at samarbejde på tværs af fag og institutionsgrænser. Udfordringerne omkring VMP III, vandrammedirektivet og også EU’s habitatdirektiv kan kun løses i et samspil hvor vi inddrager eksperter med viden om luft, vand og land, landbrug og samfundsvidenskab.

 

 

Hvor rent skal vandet være? EU’s Vandrammedirektiv betyder at fremtidens vandmiljøplaner skal tage udgangspunkt i mål for kvaliteten af de enkelte vandområder.


Vicedirektør Torben Moth Iversen, tmi@dmu.dk

 

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000