Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

International evaluering af DMU

DMU's bestyrelse har besluttet at gennemføre en samlet international evaluering af DMU's aktiviteter og en snævrere, konkret ekstern vurdering af DMU's forskning og rådgivning på iltsvindsområdet.

Der har gennem efteråret været kritik i pressen af DMU's håndtering af iltsvindsområdet - en kritik som DMU har svaret på både i aviser og fagblade og ved at tage initiativ til et åbent møde i Ingeniørforeningen i oktober 2002. Senest har formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg imidlertid gennem en henvendelse til Miljøministeren ladet forstå at han gerne så en uvildig, faglig gennemgang af DMU's arbejde med iltsvind. Bestyrelsen finder det som ud-gangspunkt betænkeligt at gennemføre en evaluering af et forskningsområde alene på baggrund af en debat i medierne. Gennemførelsen af en afgrænset evaluering kan således skabe præcedens for at særinteresser kan stille krav om evaluering hvis DMU's forskningsresultater ikke understøtter de pågældendes synspunkter.

Bestyrelsen vurderer at det vil være konstruktivt at gennemføre en samlet evaluering af DMU, så resultatet kan indgå i arbejdet med en ny strategi og en ny resultatkontrakt som forventes at træde i kraft fra 2004. På den måde vil vurderingerne fra et internationalt evalueringspanel konkret kunne bidrage til udviklingen af DMU.

I lyset af de kommende beslutninger om VMP III og de intense diskussioner i efteråret om iltsvind foreligger der imidlertid et akut politisk behov for trods risikoen for præcedens at få uafhængige øjne til at se nøjere på denne mere begrænsede problemstilling.

Bestyrelsen har derfor besluttet både at gennemføre en samlet international evaluering af DMU's aktiviteter, som ønskes færdig inden 1. september, samt at iværksætte en snævrere, konkret ekstern vurdering af DMU's forskning og rådgivning på iltsvindsområdet, som bør være færdig inden udgangen af maj. Evalueringerne gennemføres i samarbejde med Forskningsstyrelsen og de statslige forskningsråd. /JCP


Direktør Henrik Sandbech, hs@dmu.dk

 

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000