Sæt pris på miljøet - som på andre goder i tilværelsen

Af Jesper S. Shcou og Berit Hasler Foto: DMU

Som forbrugere har vi præferencer for miljøgoder som ren luft, biologisk mangfoldighed mv. Værdisætning handler om at måle disse præferencer, så de kan sammenlignes med vores præferencer for markedsomsatte goder. Selv om dine og mine præferencer er subjektive, er målingen af disse præferencer en samfundsvidenskabelig disciplin, som kan udføres lige så objektivt som man fx kan bestemme størrelsen af en fuglebestand.

I DMU arbejder miljøøkonomerne for tiden på værdisætning af bl.a. effekter af gensplejsede planter, brug af sprøjtegifte og indvinding af drikkevand. I de fleste tilfælde konkluderer vi at det er muligt at sætte en pris på miljøet, men at der skal grundige overvejelser til hvis resultaterne skal bruges i det politiske beslutningsgrundlag. Værdisætningen er på den ene side nødvendig hvis politi- kerne skal sikre »mest miljø for pengene. På den anden side bør resultaterne ikke stå alene, og man skal sørge for at bruge metoden på relevante områder - dvs. hvor der foreligger en relevant valgsituation.

Som æbler og pærer
En stor del af de goder vi bruger i det daglige, har en pris som følge af at de handles på et marked. Man taler om markedsomsatte goder. Det omfatter forbrugsgoder, tjenesteydelser, osv. Spørgsmålet er så hvordan præferencerne for miljøgoder kan prissættes, så de kan sammenlignes med markedsomsatte goder, som fx æbler og pærer. Og det er her værdisætningsstudierne kommer ind. Ideen er altså at måle den vilje der er i befolkningen til at betale for et miljøgode, så denne værdi kan indgå i en samlet vurdering af om et miljøprojekt er samfundsøkonomisk rentabelt. I boksen er der givet et eksempel.

Resultater fra værdisætningsstudier skal altid bruges med forsigtighed. Dette skyldes især at der kan være metodisk usikkerhed forbundet med resultaterne. Usikkerhed er kendt fra al empirisk forskning og er i sig selv ikke afgørende for kvaliteten. Men det har betydning, når man ønsker at generalisere ud fra resultaterne i praktisk politikanalyse. Her skal man især overveje, om forudsætningerne for studiet er forenelige med den situation som ønskes belyst.

Sammenhængen til naturvidenskaben
Ændringerne i værdisætning af forskellige miljøgoder skal baseres på en beskrivelse af relevante indikatorer for de pågældende goder. Beskrivelsen skal være aktuel og afspejle økologiske eller sundhedsmæssige effekter under danske forhold. Der fordres ikke nødvendigvis et detaljeret naturvidenskabeligt kendskab til årsagsvirkningsforholdet - men hvis ændringerne skal implementeres, er det selvfølgelig relevant at vide hvordan dette kan ske i praksis.

Artiklen er baseret på arbejdet i projektet: »Værdisætning af pesticidanvendelsens miljø- og natureffekter« under Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram. Rapporten er under publicering fra Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Jesper S. Schou, jss@dmu.dk
Seniorforsker Berit Hasler, bh@dmu.dk