Nyt grundlag for at vurdere naturens tilstand

DMU har netop offentliggjort en diger rapport som fastlægger de faglige kriterier for hvornår naturarealer eller arter kan siges at have det godt - det man teknisk kalder "gunstig bevaringsstatus". De nye kriterier er grundlaget for den kommende natur-overvågning og vil også blive grundlaget når miljøministeren næste år skal udarbejde en bekendtgørelse om fastsættelse af mål for naturtilstanden.

Kriterierne gælder naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttesesdirektivet. Direktivernes formål er at beskytte den biologiske mangfoldighed, bl.a. ved at opretholde eller genoprette en "gunstig bevaringsstatus" for en række naturtyper og arter, altså sikre at de har det godt. Den nærmere betydning af gunstig bevaringsstatus er dermed central for det videre arbejde med direktiverne. Begrebet får stor betydning for den kommende forvaltning af vores natur, fordi kriterierne for gunstig bevaringsstatus er grundlaget for opstilling af bevaringsmålsætninger for de internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitat + EF-fuglebeskyttelse) og vil også udgøre et vigtigt udgangspunkt naturovervågning, naturplanlægning, naturforvaltning og for VVM-vurdringer.

Habitatdirektivets definitioner på gunstig bevaringsstatus er imidlertid meget generelle, da de skal kunne gælde for samtlige naturtyper og arter som direktivet omfatter.

Derfor har Skov- og Naturstyrelsen bedt DMU udarbejde et sæt kriterier som kan lægges til grund for vurderingerne. Dette arbejde har været meget kompliceret på grund af de mange forskellige naturtyper og arter som er omfattet af direktiverne. For eksempel stiller hver enkelt art nogle særlige krav til omgivelserne, for at den kan trives - krav, der må tilgodeses hvis arten fortsat skal være at finde i den danske natur. Det indebærer at der må opstilles særlige kriterier for hver enkelt af de mange arter. Rapporten er derfor blevet meget omfattende - i alt 462 sider. Den er tænkt som et opslagsværk hvor man kan finde de konkrete oplysninger for hver enkelt naturtype eller art.

Det er planen at kriterierne skal justeres hvert sjette år, så man kan tage højde for ny viden. De nye kriterier er grundlaget for overvågningen af naturtyper og arter i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA).

DMU koordinerer naturovervågningsprogrammet i NOVANA og vil stå for behandling af data på landsbasis og rapportering af bevaringsstatus.

DMU har nu udarbejdet et grundlag for den fremtidige forvaltning af den beskyttede natur i Danmark, de såkaldte NATURA-2000 områder.