Resultaterne af det landsdækkende program for overvågning af vandmiljøet viser at der er sket forbedringer på de steder hvor man har reduceret belastningen. Alligevel er der mange af vores søer, vandløb, grundvandsmagasiner og havområder som endnu ikke opfylder de mål for miljøkvaliteten der er fastlagt af amterne og i lovgivningen. Til gengæld ser det nu ud til at vandmiljøplanens mål om at begrænse landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet bliver nået.

Det gode budskab er at det går fremad med vandmiljøet. Forbedringerne er især synlige i de søer og fjorde hvor den væsentligste forurening førhen kom fra utilstrækkeligt renset spildevand. Disse vandområder nyder godt af at spildevandet fra byer og industri nu renses meget effektivt. Faldet i landbrugets udvaskning af kvælstof slår nu også igennem: Koncentrationen af nitrat er faldet i vores vandløb og i det yngste grundvand. I de seneste fem år har den samlede udvaskning af kvælstof målt i tons pr. år imidlertid været nogenlunde uændret. Det skyldes primært at nedbøren er steget og dermed vasker mere kvælstof ud fra landbrugsjordene. Det dårlige budskab er at mange af vores vandløb, søer, og havområder og meget af vores grundvand endnu ikke opfylder de kvalitetsmål som er fastlagt af amterne og i lovgivningen. Det er der flere årsager til. I søer er problemet først og fremmest tilførslen af fosfor, mens fjordene er belastet af både kvælstof og fosfor. I begge tilfælde er udvaskning fra dyrkede arealer den væsentligste danske kilde. Det samme er tilfældet for belastningen af grundvandet med nitrat. I vandløbene er hovedproblemet i dag at de fysiske forhold er ændret på grund af udretninger og jævnlige oprensninger, men en del vandløb er også belastet af udledning af spildevand fra enkeltliggende huse, der ikke er sluttet til renseanlæg.

Den effektive rensning af spildevandet kan nu ses på vandkvaliteten i de søer og fjorde hvor der ikke er andre væsentlige forureningskilder.