Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 
Arkiv - DMUNyt
Gratis abonnement
Tip en ven
Din vens e-post:

Dit navn:

Renere søer med EU's vandrammedirektiv

Af Kirsten Rydahl

EU's medlemslande har med vandrammedirektivet sat sig et fælles mål om at bl.a. søerne om godt ti år skal have en god økologisk tilstand som kun er svagt påvirket af mennesker. Det er et omfattende direktiv som betyder at vi skal tænke nyt i forvaltningen af vores vandmiljø. Fagfolk har nu udarbejdet forslag til hvordan vandrammedirektivet kan blive til virkelighed.

EU's vandrammedirektiv skal bl.a. sikre at de danske søer senest i 2015 har en god økologisk tilstand. Det betyder at søerne kun i mindre grad må være påvirket af mennesker. De enkelte lande skal klassificere søernes nuværende tilstand ud fra fem kvalitetsklasser: Høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk kvalitet. Derefter skal der laves planer for søerne, så de i 2015 kan opfylde kravet om en god økologisk kvalitet.

Det er imidlertid ikke så lige til, for søerne er forskellige og reagerer forskelligt på ydre påvirkninger. Derfor har forskere fra DMU og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) lavet en faglig vurdering af hvordan det er muligt at gennemføre direktivet. Vurderingen er lavet i samarbejde med miljømedarbejdere fra amterne.

Grane LangsøEU's vandrammedirektiv lægger op til at de danske søer senest i 2015 skal have en god økologisk tilstand. Det er imidlertid ikke så lige til, for søerne er forskellige og reagerer forskelligt på ydre påvirkninger. Forskere fra DMU og GEUS har taget første skridt med en analyse af de tekniske muligheder for at gennemføre direktivet på søområdet.
Grane LangsøFotos: DMU/Karin Jensen

Vigtige oplysninger om søerne

Især tre forhold er nødvendige at få afklaret inden søerne kan klassificeres:

  • hvilken type af sø der er tale om
  • hvordan søens upåvirkede tilstand har været
  • hvordan man kan vurdere søens økologiske tilstand.

    Forskerne anbefaler at søerne inddeles i typer ud fra oplysninger om vanddybde, indhold af humus, saltindhold og kalkindhold samt at der mindst defineres to værdier for hver oplysning - f.eks. søer med et saltindhold på over eller under 0,5 promille. Det resulterer i 16 forskellige typer af søer, hvoraf de 11 findes i Danmark.

    Det er ikke let at afgøre en søs upåvirkede tilstand. Årsagen er at søerne og deres omgivende landskab har udviklet sig gennem århundreder. Undersøgelser af bundlagene i en del søer viser dog at de største ændringer i søerne er sket siden år 1900.

    Søernes økologiske tilstand skal vurderes ud fra undersøgelser af planteplankton, planter, fisk og bunddyr (indikatorer). Derudover kan oplysninger om bl.a. søernes sigtdybde og indhold af kvælstof og fosfor også medtages som indikatorer.

    IndikatorØkologisk klasse
    Høj God Moderat Ringe Dårlig

    Fisk, alle, antal
    (stk. pr. net)

    under 20

    20-43

    43-96

    96-151

    over 151

    Fisk, alle, vægt
    (kg pr. net)

    under 2,7

    2,7-4,7

    2,7-4,7

    4,7-6,2

    over 6,2

    Gennemsnitlig
    vægt pr. rovfisk
    (gram)

    over 111

    84-111

    42-84

    36-42

    -

    Klorofyl a
    (mikrogram pr. liter)

    under 6,0

    6-13

    13-22

    22-56

    over 56

    Dyreplankton/
    planteplankton
    ratio; tørvægt

    over 0,41

    0,27-0,41

    0,19-0,27

    0,13-0,19

    under 0,13

    Total fosfor
    (mikrogram pr. liter)

    under 25

    25-50

    50-100

    100-200

    over 200

    Total kvælstof
    (mg pr. liter)

    under 1,0

    under 1,0

    1,0-1,4

    1,4-2,0

    over 2,0

    Suspenderet stof
    (mg tørvægt pr. liter)

    under 3,0

    3,0-4,0

    4,0-6,3

    6,3-13

    over 13

    Sigtdybde
    (meter)

    over 2,1

    1,7-2,1

    1,0-1,7

    0,87-1,0

    under 0,87

    Eksempel på indikatorer og forslag til økologiske grænser der repræsenterer den mest almindelige danske type af sø, den lavvandede, kalkrige, ferske, ikke-brunvandede sø. Forskerne foreslår at en klassifikation kan anses for at være opfyldt hvis 80 % af indikatorerne opfylder kravene.

    Det videre arbejde med vandrammedirektivet

    Der er ingen tvivl om at vandrammedirektivet vil være på dagsordenen de næste mange år både i Danmark og i de øvrige europæiske lande. Danmark har godt 600 søer som har en vandoverflade på mere end 5 ha. Af dem opfylder kun ca. 1/3 de nuværende målsætninger for vandets kvalitet. Skov- og Naturstyrelsen og amterne er i øjeblikket ved at tage stilling til hvordan vandrammedirektivet skal gennemføres i Danmark. Det skal bl.a. besluttes hvor små søer direktivet skal omfatte, og hvilke indikatorer der skal benyttes. Vi ved endnu ikke hvilke målsætninger søerne skal opfylde i forhold til vandrammedirektivet, vi har til søernes tilstand i dag, vil det i mange tilfælde være nødvendigt at begrænse tilførslen af næringsstoffer til søerne yderligere hvis vandkvaliteten i søerne fortsat skal forbedres.

    Seniorforsker Martin Søndergaard, ms@dmu.dk

    Læs mere om dette i Faglig Rapport fra DMU nr. 475, 476 og 480. Du finder dem på DMU's hjemmeside: www.dmu.dk

     

  • 0


    Helle Thomsen

    01.11.2007


    DMU  | dmu@dmu.dk  

    Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

     CVR: 10859387

     EAN: 5798000867000