Truede dyr og planter på nettet - Den danske Rødliste

Rødlisten fortæller om hvilke danske dyr og planter som er truet, og hvilke der ikke er det. Hidtil er rødlisten udkommet i bogform ca. hvert 6. år. Som noget nyt begynder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nu at lægge de opdaterede oplysninger på nettet efterhånden som de er gennemgået og kontrolleret. I dag har DMU således lagt oplysninger om de første 259 arter på hjemmesiden www.dmu.dk. Det drejer sig om orkidéer, dagsommerfugle, billegruppen torbister, padder og krybdyr.

De nye lister viser at 104 af de 259 arter ikke er truede (Rettet 22/3-04). 72 arter anses fortsat for mere eller mindre truede. Fire arter er gået frem siden den seneste rødliste fra 1997, hvor den grønbrogede tudse er hoppet helt ud af rødlisten. De andre befinder sig stadig på rødlisten - trods fremgangen. 25 arter er gået tilbage. Tre arter er helt forsvundet fra landet, nemlig to sommerfuglearter og en billeart.

Ingen af de truede arter er truet fordi de direkte bliver efterstræbt fx gennem indsamling og jagt (dyr) eller opgravning (planter). Alle orkidéer, padder og krybdyr og de mest truede sommerfugle og torbister er fredet, og myndighederne forsøger også på anden vis at forbedre livsbetingelserne for dyr og planter. Amterne har f.eks. gjort meget for at sikre vandhuller til padderne, og der er også iværksat redningsplaner for flere orkidéer og sommerfugle.

Det største problem for de arter som er i tilbagegang er at deres levesteder gror til, og at de er stedbundne. Det drejer sig hovedsageligt om tørre græsarealer og lysåbninger i skovene som typisk gror til fordi arealerne ikke længere bliver græsset, eller de bliver tilplantet.

Det er specialister inden for de enkelte plante- og dyregrupper som gennemgår arterne. De arbejder efter nye kriterier fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN og er tilpasset danske forhold. Det nye system er fagligt bedre og sikrer større kvalitet og objektivitet, men er også mere arbejdskrævende.

Den seneste rødliste fra 1997 omfattede i alt 10.598 arter ud af de i alt ca. 30.000 arter, som sandsynligvis lever i Danmark, så der er langt igen. DMU venter senere i år at kunne offentliggøre en ny status over bl.a. svampene vokshatte og parasolhatte, billegruppen træbukke samt svirrefluer.

Se Den danske Rødliste på http://redlist.dmu.dk. Her er der en gennemgang af hver enkelt art, så man kan se hvilken status den har og baggrunden for at arten vurderes mere eller mindre truet eller ikke truet.
/JCP

Biolog: Peter Wind, pw@dmu.dk
Læs mere om den danske Rødliste på nettet
Se Den danske Rødliste

Den danske Rødliste på nettet - en uddybning

Af biolog Peter Wind

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har offentliggjort en revideret status for i alt 259 arter af danske orkidéer, dagsommerfugle, torbister (en billegruppe), padder og krybdyr, som er opført på den såkaldte rødliste. I de kommende år følger revideringer af de øvrige mere end 10.000 danske arter som skal gennemgås gruppe for gruppe. Om få år vil der ligge en opdateret version af den samlede danske rødliste på internettet til erstatning af Rødliste 1997.

Bedre grundlag for vurderingerne
Efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen har DMU valgt at anvende et globalt system ved vurderingerne af de forskellige plante- og dyrearter. Systemet er introduceret af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, og det sikrer bedre sammenlignelighed mellem de enkelte plante- og dyregrupper ved vurderingen. En anden fordel er at Den danske Rødliste nu bliver harmoniseret med tilsvarende lister i andre lande.

Systemet er inddelt i ni kategorier tilpasset danske forhold. Placeringen af en art i en kategori afspejler den enkelte arts risiko for at uddø i tid og rum baseret på objektive kriterier som bestandens størrelse og udvikling, artens udbredelse og graden af fragmentering (opsplitning) af dens levesteder. Se en beskrivelse af systemet i en manual, som er tilgængelig på DMU's hjemmeside.

Er arterne truet, placeres de i én af følgende kategorier: kritisk truet, moderat truet eller sårbar alt efter hvor stor risikoen er for at arterne uddør. Hertil kommer de arter, der er tæt på at opfylde et eller flere kriterier som truet, og som derfor henføres til kategorien næsten truet. De arter, der er uddøde her i landet, placeres i kategorien forsvundet. De almindeligt forekommende arter tilhører kategorien ikke truet.

Det er specialister inden for de enkelte plante- og dyregrupper som gennemgår arterne, mens DMU sørger for standardisering og kvalitetssikring. IUCN's nye system har medført at arbejdet er udvidet betydeligt. Nu skal alle arter nemlig vurderes hver for sig, og der skal fremskaffes betydelige mængder af data for at kunne imødekomme systemets kriterier og dermed sikre et objektivt grundlag for placeringen af de enkelte arter. Dette bevirker, at processen er blevet mere tidskrævende. Til gengæld har vi fået et system som er fagligt mere tilfredsstillende og som gør at placeringen af arterne bliver mere sikker og objektiv end hidtil. Endelig skal vurderingen af hver art dokumenteres.

De første fem grupper er vurderet
På DMU's hjemmeside kan man nu se vurderingen af de første 259 arter som er gennemgået efter det nye system. Det drejer sig om dagsommerfugle, billegruppen torbister, padder, krybdyr og orkidéer. Flere grupper er på vej, og DMU vil offentliggøre dem på internettet i løbet af 2004 i takt med at gennemgangen afsluttes. Det drejer sig bl.a. om svampegrupperne vokshatte og parasolhatte, billegruppen træbukke samt svirrefluer (blomsterfluer). Der er i alt ca. 30.000 arter af planter og dyr i Danmark - 10.598 af dem blev vurderet i Rødliste 1997.

Selv om metoden til at vurdere risikoen for at en art vil uddø har ændret sig efter udgivelsen af Rødliste 1997, er det alligevel muligt at foretage en sammenligning mellem status i 1997 og 2004. Den største synlige ændring ligger i, at de mest udryddelsestruede arter nu er opdelt i to kategorier kritisk truet og moderat truet.

Gruppe	Antal arter i Danmark	Kritisk truet	Moderat truet	Sårbar	Truede arter i alt	%
Torbister 2004	92	10	12	4	26	28
1997	92	-	13	11	24	26
Dagsommerfugle 2004	98	7	10	10	27	28
1997	98	-	8	18	26	27
Padder 2004	15	1	0	0	3	20
1997	15	-	2	3	5	33
Krybdyr 2004	8	0	0	0	0	0
1997	8	-	0	0	0	0
Orkidéer 2004	46	3	8	7	18	39
1997	43	-	4	5	9	21
Tabel 1. De truede arter i Den danske Rødliste 2004 sammenlignet med Rødliste 1997. Forskellen i antallet af orkidéer skyldes en ændret artsop- fattelse siden 1997 og opdagelsen af to nye orkidéer.

Det er naturligvis endnu ikke muligt at konkludere så meget på baggrund af status for så relativt få arter. Man kan imidlertid blive en hel del klogere hvis man ser på de enkelte arter og grupper af arter. Umiddelbart ser det ud til at overlevelsesmulighederne er forbedret for nogle af padderne (Tabel 1). Omvendt synes forholdene at være blevet forværret for torbister, dagsommerfugle og orkidéer, mens de er uændrede for krybdyr.

En nærmere analyse af frem- og tilbagegange afslører de reelle ændringer i tilstanden på artsniveau mellem Rødliste 1997 og Den danske Rødliste 2004 (Tabel 2).

Padder
Vi har i alt 15 arter af frøer, tudser og salamandre i Danmark.

På Bornholm forekommer nogle bestande, hvor hanner af grøn frø parrer sig med latterfrø hunner. Overlevelsesmulighederne for disse bestande er fortsat kritisk. Latterfrø hører formodentlig til mellem de truede arter, men vor nuværende viden er for spinkel til at kunne afgøre dette. Tilstanden for klokkefrø og grønbroget tudse er forbedret markant i kraft af en aktiv bevaringsindsats, og de kan i 2004 kategoriseres som henholdsvis næsten truet og ikke truet.

Krybdyr
Tidligere var der i alt 8 arter af slanger og firben i Danmark. To af disse er forsvundet fra landet.

Æskulapsnog blev sidst registreret i Danmark i 1910, mens det er næsten 25 år siden, glatsnog sidst er observeret.

Torbister
Vi har haft i alt 92 arter af torbister i Danmark (Tabel 2). Torbisterne omfatter bl.a. skarnbasse og oldenborre samt den uddøde eghjort.

En art, Aphodius foetidus, der senest er registreret i 1946, er i 2004 vurderet forsvundet. To arter, dværgmøgbille og Aphodius tomentosus, blev i Rødliste 1997 opført som uddøde, men de er nu overført til kategorien kritisk truet. Det er sket fordi der hersker tvivl om hvorvidt de reelt er forsvundet fra landet.

Tilstanden er forværret for ni arter, bl.a. engoldenborre, hedeoldenborre, klintolden-borre og overdrevsskarnbasse. Årsagerne hertil er formentlig at arealet med afgræsset tørt græsland og de lysåbne heder er gået tilbage samt at flere strandenge er opdyrket.

Forholdene for 23 arter er fortsat ringe. Det drejer sig bl.a. om månetorbist, grøn pragttorbist og kort møgbille. Årsagerne er formentlig tilbagegangen i arealet med afgræsset tørt græsland, at der er færre gamle træer og dødt ved i skovene, øget brug af ormemidler o.lign.

Dagsommerfugle
Vi har haft i alt 98 arter af dagsommerfugle i Danmark (Tabel 2).

To arter, egesommerfugl og slåensommerfugl, er vurderet som uddøde efter 1997. Årsagerne er at arternes sidste levesteder er tilplantet, og de er efterhånden skygget bort. En art, skovhvidvinge, har været forvekslet med enghvidvinge, men den er nu blevet anerkendt som en selvstændig art. Den er dog ikke registreret siden 1990, hvorfor den er vurderet som forsvundet.

Tilstanden er forværret for 13 arter, bl.a. rødlig perlemorsommerfugl, moserandøje, gråbåndet bredpande og det hvide W. Årsagerne er formentlig ændret landbrugsdrift, dræning og udtørring af moser, tilgroning af heder og tørt græsland samt elmesyge.

Forholdene for 15 arter er fortsat ringe. Det drejer sig bl.a. om sortbrun blåfugl, hedepletvinge, kirsebærtakvinge og fransk bredpande. Det skyldes formentlig at græsset tørt græsland og heder gror til, at moser bliver drænet og tørrer ud samt at haver og frugtplantager bliver sprøjtet.

Én art er i fremgang, nemlig sort ildfugl, der er genindvandret til Falster efter at have været uddød siden 1986.

Orkidéer
Vi har haft i alt 46 vildtvoksende orkidéer i Danmark (Tabel 2).

Hyldegøgeurt, Foto/DMU: Peter Wind				Flueblomst, Foto/DMU: Peter Wind

Det ser umiddelbart ud til at en enkelt art, bakke-gøgeurt, er i fremgang, men det kan skyldes, at der i forhold til Rødliste 1997 er fundet en ny bestand, der utvivlsomt også eksisterede før 1997. Der er således nu to bestande af arten. Der er siden 1997 konstateret fremgang i den længst kendte bestand som følge af en plejeindsats.

Gruppe	Antal arter	Forsvundet	Forværret	Fortsat ringe	Uændret	Forbedret
Torbister	92	1	9	23	59	0
Dagsommerfugle	98	2	13	15	67	1
Padder	15	0	0	3	10	2
Krybdyr	8	0	0	2	6	0
Orkidéer	46	0	3	6	36	1
I alt	259	3	25	49	178	4
Tabel 2. Ændringer i levevilkårene for de arter som er vurderet i 2004 sammenlignet med forholdene i 1997. Fortsat ringe omfatter de truede arter, som har uændret status siden 1997, mens status for de ikke truede arter er opgjort under uændret.

Notitser

Dioxin i aske fra halmfyr

En ny rapport fra DMU viser at asken fra halmfyr indeholder betragtelige mængder dioxin. Det skønnes at der i Danmark årligt produceres 1 mio. tons aske fra halmfyr. På basis af nye målinger af dioxin-indholdet i asken skønner DMU at det samlede årlige udslip af dioxin udgør i størrelsesorden 4 gram internationale giftighedsækvivalenter. De 4 gram udgør ca. en fjerdedel af det skønnede årlige udslip til luften via røggas fra affaldsforbrændingsanlæg, og er

ca. dobbelt så meget som det skønnede årlige bidrag fra spildevandsslam. DMU's undersøgelse viser også at der er store forskelle fra halmfyr til halmfyr, hvilket forfatterne vurderer primært må hidrøre fra forskelle i forbrændingsbetingelser. Undersøgelserne indgår som en del af Miljøstyrelsens dioxinmåleprogram 2001-2003.

    Seniorforsker Asger B. Hansen, aha@dmu.dk
     Læs mere om dioxin i bioaske i Faglig rapport 464
     Læs mere om Miljøstyrelsens dioxinmåleprogram

Færre næringsstoffer forudsætning for bedre vandmiljø

En projektgruppe med deltagere fra DMU, DHI, GEUS, DJF, Fyns Amt og Århus Amt har foretaget de mest omfattende modelberegninger af tab af næringsstoffer fra oplande, som hidtil er foretaget i Danmark. Arbejdet er en del af det tekniske forarbejde til VMP III. De har brugt modeller til at beregne effekten af forskellige virkemidler på udvaskningen og transporten af kvælstof og fosfor til Odense Fjord. Det fremgår af en ny rapport fra DMU. Modelberegningerne viser at det

er nødvendigt at begrænse tilførslen af både kvælstof og fosfor markant hvis miljøtilstanden i fjorden skal forbedres markant.

Forskningschef Kurt Nielsen, kni@dmu.dk
Læs mere om scenarier for reduktion af næringsstoffer, Odense Fjord, i Faglig rapport 485
Læs mere om forberedelserne til VMP III

Ny viden om kvælstof i søer

Helt nye forskningsresultater fra DMU tyder på at kvælstof kan spille en større rolle for lavvandede søer end hidtil antaget. Resultaterne viser nemlig at kvælstof kan have betydning for om søen bliver klarvandet eller grumset, hvis niveauet af fosfor er middelhøjt. Næringsstofferne påvirker vandplanterne, som er vigtige for den økologiske balance i søerne. Vandplanterne fungerer bl.a. som skjulesteder for dyreplankton, og antallet af rovfisk stiger, når der er vandplanter i søen.

Det er alt sammen med til at sikre mere klart vand i søen. De nye resultater ændrer dog ikke ved DMU's opfattelse af at fosfor stadig er af størst betydning for vandkvaliteten i de danske søer.

Forskningsprofessor Erik Jeppesen EJ@dmu.dk
Læs mere om kvælstofs rolle for miljøkvaliteten i søer

Nyt EU-projekt om Vandrammedirektivet

For kort tid siden modtog en række europæiske forskningsinstitutioner en bevilling fra EU på 4 mio. EURO til et nyt projekt om implementering af EU's Vandrammedirektiv, REBECCA. Formålet med REBECCA er at udvikle nye redskaber til myndighederne, som kan belyse sammenhængen mellem de forskellige påvirkninger af søer, vandløb og marine vandområder og det plante- og dyreliv der er i de pågældende vandområder. Denne viden er nødvendig, når politikerne skal beslutte

hvilken indsats der skal ske i forhold til forurening sådan som det er krævet i EU's Vandrammedirektiv. DMU er koordinator for arbejdet med vandløbsdelen af projektet samt bidrager med faglig ekspertise i både vandløbsdelen og i den marine del.

Forskningsprofessor Erik Jeppesen EJ@dmu.dk
Læs mere om REBECCA

Mindst to adskilte bestande af marsvin
Siden 1997 har 52 marsvin fået monteret en satellitsender på rygfinnen, og senderne har indsamlet oplysninger om de enkelte dyrs bevægelser i op til 1 år. Ved hjælp af satellitsendere har forskere fundet ud af at der er mindst to bestande af marsvin i Danmark som sjældent blander sig med hinanden: Én bestand omkring Skagen og én i de indre danske farvande. Oplysninger fra senderne viser også at de danske marsvin gæster farvandene omkring Tyskland, Sverige, Norge og England, og at visse af de unge marsvin vandrer helt op omkring Shetlandsøerne. Der var dog ingen af marsvinene der tog til den sydlige del af Nordsøen. Det tyder derfor på at marsvinene her er en tredje selvstændig bestand. Undersøgelsen viser bl.a. også hvilke områder som er særligt vigtige for marsvinene på forskellige årstider. Oplysningerne skal bl.a. bruges i forbindelse med vurderinger af bifangst indflydelse på marsvinene.

Seniorforsker Jonas Teilmann, jte@dmu.dk og
seniorforsker Rune Dietz, rdi@dmu.dk
Læs mere om satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande i Faglig rapport 484
Følg andre satellitmærkede dyr

Ansvarshavende: Henrik Sandbech, Redaktion: Jens C. Pedersen, Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk, Postboks 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde