Direktør Henrik Sandbechs tale ved åbningen af Natur- og Miljøforskningskonferencen på H. C. Ørsted Institutet den 22. august 2002.

Indledning og overblik
Tak for ordet. Jeg er glad for at se at her både er mange gammelkendte kolleger, men også mange nye ansigter fra universiteter og sektorforskning, amterne og den private sektor. Jeg er glad for at amterne og DMU har samarbejdet om dette arrangement. Jeg skal i samme moment huske at sige tak til arrangementskomitéen.

Jeg vil i min velkomst hæfte mig ved tre væsentlige punkter:

1. Selv om vi er kommet langt, er mange problemer stadig uløste. Nogle er der fokus på i konferencens bidrag, andre ved vi stadig for lidt om, og atter andre har vi endnu ikke erkendt.
2. Miljø- og naturforskningen bliver stadigt mere og mere international. Det er i særlig grad værd at erindre når vi står her i dag og byder velkommen til en national konference.
3. Konferencen har et tværgående tema om kommunikation. For at sikre en professionel afvikling af dette tema har vi inviteret 7 miljøjournalister, som vil indlede de enkelte sessioner og også bidrage med deres indtryk til afslutningsdebatten i morgen.

Historisk tilbageblik
Da jeg stod her for tre år siden til den første nationale miljøforskningskonference lå der mange store udfordringer foran os, som man kan se af dette klip fra den afsluttende rapport fra konferencen i 1999:

• "Udfordringen fra de mange nye kemiske stoffer
• Udviklingen af ny bioteknologi "i miljøets tjeneste",
• Bedre beskrivelse af sundhedseffekter af luftforurening
• Udvikling af fremskrivningsmodeller i vandmiljøet
• Bedre udnyttelse af lange måleserier
• Etableret overvågning af miljø og natur på landjorden
• Bedre integration af økonomi, sociologi og etik i miljøforskningen."

Når jeg ser hen over programmet, synes jeg vi er kommet langt på de fleste områder. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sig takke for alle bidragene på disse områder.

Nye udfordringer
Selv om vi i dag har fået has på gamle problemer som sulfo på strandene, bly i benzinen og svovl i fyringsolien, mangler vi stadig meget før vi kan sige at vi var den generation der løste miljøproblemerne. Lad mig blot nævne:

• De mange kemiske stoffer, hvor opgaven ikke bare er at undersøge hvert enkelt sotf, men også – måske endda nok så meget – at udvikle generiske værktøjer.
• De globale ændringer i miljø og klima: Vi mangler både metoder til at afværge ændringer, at undersøge effekten af ændringer og forebygge de værste konsekvenser som ikke kan afværges.
• Truslerne mod biodiversiteten, såvel herhjemme som internationalt. Udfordringen er på samme tid at skabe plads til menneskets rimelige livsudfoldelse og bevare mest muligt af den oprindelige biologiske mangfoldighed.

Jeg kunne også nævne trafikken, eutrofieringen af vandmiljøet og forureningen af grundvandet. Bare disse få udfordringer er nok til at få os til at svimle, men jeg er overbevist om at vi kan komme væsentligt længere og i hvert fald skabe et langt bedre vidensgrundlag når vi arbejder i sammen. Fælles for alle problemer er at vi skal blive bedre til at fortælle politikerne hvordan de får mest miljø for pengene, altså forbedre det politiske beslutningsgrundlag.

Selvom rammebetingelserne for forskningen fremdeles er usikre, ikke mindst på miljø- og naturområdet hvor der set gennem mine briller er behov for en oprustning, er jeg sikker på at vi kun når de mål vi sætter os gennem en integreret videnopbygning, en handlingsrettet forskning OG et internationalt samarbejde.

Den internationale dimension
Det internationale samarbejde på miljøområdet bliver stadig mere omfattende. Det gælder inden for administrationen, hvad det danske formandskab for EU’s ministerråd netop nu sætter fokus på. Men det gælder i høj grad også inden for forskningen. Vi gjorde fx for nylig op i DMU at vi nu har mere end 40 EU-projekter. Hertil kommer nordiske opgaver, miljøbistand, samarbejdet med Det europæiske Miljøagentur og mange andre opgaver som har et internationalt islæt.

Udfordringerne er jo i høj grad også internationale, som de globale ændringer i miljø og klima, kampen for at beskytte ozonlaget, spredningen af menneskeskabte kemikalier hvor nogle af de højeste værdier er fundet i isbjørne og modermælk i Østgrønland. Bare for et nævne et par eksempler.

For at stå bedre rustet til de nye udfordringer har DMU denne sommer underskrevet en rammeaftale for samarbejdet mellem seks af de største miljøforskningsinstitutter i Europa. Vi har dannet et nyt Europæisk partnerskab for Europæisk miljøforskning, PEER.

Målet er at forebygge og afhjælpe de problemer vi står overfor. Sammen vil vi udvikle endnu bedre modeller. Vi vil udnytte hinandens ekspertviden på fx kemikalieområdet, og vi vil intensivere den integrerede videnopbygning på europæisk plan.

DMU’s rolle som brobygger
Danmark har som et lille land ikke råd til at spilde ressourcer på unødig rivalisering. Vi arbejder i DMU for en klar og velafgrænset arbejdsdeling mellem de forskellige aktører på miljøområdet. Kun derved kan vi opnå den fornødne synergi mellem vores respektive spidskompetencer.

Kommunikation
Som min tredje pointe vil jeg fremhæve konferencens dimension om kommunikation og formidling. Her er der mange led der skal spille godt sammen for at nå en god kommunikation indbyrdes mellem forskerne, mellem forskere og administratorer, mellem alle parter og pressen og borgerne. Det gælder selvfølgelig ikke mindre nu hvor miljøet er rykket lidt længere ned på den politiske dagsorden.

Vi har i de senere år gjort mere ud af formidling i DMU, fx i form af DMUNyt (vores nyhedsbrev), hjemmeside og populærfaglige rapporter. Også amternes miljø- og naturforvaltninger gør en stor indsats. Når vi har en så bredt sammensat forsamling som i disse to dage, har vi alle tiders chance for at få diskuteret de forskellige aktørers roller, om vi hver især gør det godt nok i dag, og hvor vi hver især bør sætte ind for at kommunikere endnu bedre.

Som Sten Nørskov Laursen var inde på bliver formidlingen af nye forskningsresultater til den brede befolkning bliver stadig vigtigere. Kun gennem accept og forståelse hos Hr. og Fru Jensen kan vi gøre os håb om nye opgaver.

Det er vores pligt at forklare hvad vores forskning fører til, og stille resultaterne hurtigt til rådighed for de der har til opgave at administrere lovgivningen i styrelser, amter og kommuner.

Sammen med administratorer og politikere skal vi blive bedre til at inddrage borgerne i grundlaget for beslutningerne på miljøområdet.

Det gør vi fx ved at gøre DMU’s og amternes overvågningsdata tilgængelige via Internettet, og ved at vi i DMU fx ifm. den seneste miljøtilstandsrapport havde hele to offentlige høringsrunder. Og vi kan sagtens gøre det bedre, få overvågningsdataene "ud og arbejde" og på denne vis i fællesskab gøre miljøarbejdet nærværende for borgerne.

God konference
Med disse bemærkninger vil jeg gerne byde jer alle sammen rigtig hjertelig velkommen. Jeg synes programmet ser spændende ud, og jeg håber vi får et par udbytterige dage sammen.