Velkomsttale ved Sten Nørskov Laursen, Direktør i Fyns Amt.

Indledning
Tak til arrangørerne for lejligheden til at holde åbningstalen på amternes vegne.

Konferencens formål er: AAt udveksle viden og erfaringer mellem forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet@. Jeg vil gerne indledningsvis tilkendegive, at jeg synes det er en god ide, at konferencen afholdes i fællesskab af DMU, som repræsenterer en meget stor del af natur- og miljøforskningen i Danmark og amterne, der som regionale natur- og miljømyndigheder, er storforbrugere af forskningen på området.

Jeg synes også det er en god ide at integrere miljø og natur i programmet. Det er der ikke tradition for i Danmark, hvilket kan forekomme underligt, for hvad er egentlig forskellen?

Samspil forskning og Miljøforvaltning/-overvågning
Fra et amtsligt synspunkt er det vigtigt med et godt samspil mellem natur- og miljøforskningen og den forvaltning af naturen, som finder sted i samfundet - vi er afhængige af at nogle skaffer den grundlæggende viden, vi skal bruge i vores hverdag.

Inden for natur- og miljøområdet driver amterne jo ikke forskning, som vi f.eks. gør det på sygehusområdet.

Den del af natur- og miljøforvaltningen, som kommer nærmest forskningen er overvågningen af natur og miljø, - en aktivitet, som amterne jo har varetaget siden midt i 1970erne, og som blev intensiveret med Vandmiljøplanen fra sidst i 1980erne og som nu bliver til NOVANA, hvor naturområdet bliver styrket.

Ud over at måle og veje skal amterne således også kunne forklare årsagerne til den miljøtilstand, som måles. Det kan være at forklare årsagerne til algeopblomstringer eller iltsvind i kystvandene eller årsagerne til at vandløbene ikke lever op til de fastlagte målsætninger. I hvilken grad skyldes det menneskeskabte forhold og i hvilken grad naturlige? Hvis ikke vi er i stand til at svare på dette kan vi heller ikke rette skytset mod den eller de kilder, som er ansvarlige for tilstanden, og miljøforvaltningen vil blive ukvalificeret.

Og jeg skulle hilse at sige, at vi udsættes for mange kreative spørgsmål, specielt når vi har til opgave at gribe ind overfor en kommune, en industrivirksomhed eller et landbrug - så skal dokumentationen være i orden.

Her er det at forskningen spiller en vigtig rolle. Uden den sektorforskning eller den videns-udvikling som er foretaget på området, ville vi ikke være nået så langt, som vi er i dag, med hensyn til viden om sammenhænge i naturen.

Den forvaltning af naturressourcerne, som foretages i amter, kommuner og i staten må nødvendigvis være vidensbaseret, således at det sikres, at ressourcerne bruges bedst muligt og således at borgerne sikres mod vilkårlighed.

Derfor er det for miljømyndighederne vigtigt med et tæt samarbejde med forskningsinstitutionerne. - Vi vil gerne fortælle, hvor vi ser de største behov for ny viden - ellers kan vi jo ikke forvente at vores behov indgår i forskernes valg af forskningsområder.

Selvom vi er nået langt både i erkendelsesniveau og med hensyn til indsatsen for et bedre natur og miljø, er der langt igen. Med EU=s nye vandrammedirektiv, habitatdirektivet og andre internationale bestemmelser og aftaler, vil der også fremover være et stort behov for en solid natur- og miljøforskning.

Vandrammedirektivet indebærer jo, at vi skal udarbejde indsatsplaner for hvert vandløbsdistrikt. Nogle af indgrebene vil betyde rådighedsindskrænkning og koster mange penge, og så er det godt nok, at vi har argumentationen i orden....

I denne forbindelse vil jeg gerne sige, at vi i høj grad savner at nogle tænker systematisk - gerne på en måde, som kan operationaliseres på, hvordan fordele og ulemper - af både naturmæssig og samfundsmæssig karakter ved alternative indsatsplaner kan beskrives så de kan bruges i en beslutningsproces.

Det er ikke nok, at vi kan måle og veje/forklare sammenhængen - vi skal også kunne vurdere på en begavet måde.

Amterne har gennem årene haft et godt samarbejde med de forskellige grene af miljøforskningen, hvad enten det drejer sig om sektorforskningen, den strategiske miljøforskning eller grundforskningen på universiteterne. Det er mit håb at dette samarbejde kan fortsætte og gerne udbygges. Jeg synes at samarbejdet omkring denne konference er et godt tegn på, at dette ønske vil kunne opfyldes.

Med disse ord vil jeg ønske held og lykke med konferencen, som tegner til at blive meget spændende.