|
||||||
|
||||||
|
 |
|
||||||
|
|||||||
8. årgang nr 7,
18/05-2004 Grønlandsk kost
Kalaalimerngit
Notits
Emissioner til luft
Printbar version
Arkiv - DMUNyt
Gratis abonnement
Grønlandsk kost er sund, men indeholder også forurenende stoffer
Af Poul Johansen og Kirsten Rydahl
Det er både sundt og nærende at spise traditionel grønlandsk kost som sæler, hvaler, fisk og havfugle. Men dyrene indeholder også forurenende stoffer som cadmium, kviksølv og PCB der er mistænkt for at være sundhedsskadelige. Det er dog muligt at undgå at indtage en væsentlig del af disse stoffer på en enkel måde. Det viser resultaterne af en undersøgelse fra DMU om indholdet af forurenende stoffer i traditionel grønlandsk kost.
Man har længe vidst at sæler, hvaler, fisk og havfugle ved Grønland er både sund og nærende kost. Dyrene indeholder vigtige vitaminer og mineraler, og fedtstoffer fra fisk og andre havdyr menes også at have en gavnlig effekt på helbredet, herunder hjertekarsygdomme. Man har også længe vidst at dyrene indeholder tungmetaller og vanskeligt nedbrydelige stoffer som DDT, PCB og dieldrin, også kaldet forurenende stoffer. Det gør havdyr i Danmark også, men da en stor del af befolkningen i Grønland stadig spiser traditionel grønlandsk kost som fx sælkød, sællever, |  |
Forurenende stoffer i grønlandske havdyr
Siden 1999 har DMU indsamlet prøver fra de vigtigste traditionelle grønlandske kostemner og analyseret dem for indholdet af tungmetallerne cadmium, kviksølv, selen og vanskeligt nedbrydelige stoffer som chlordan, DDT, PCB og dieldrin.
 |
| Sælkød er hverdagskost for mange i Grønland. Foto DMU/David Boertmann |
| Meget lav konc. < 5 | Lav-middel konc. 5-49 |
Høj konc. 50-500 | Meget høj konc. > 500 | ||||||
| Terrestriske arter (landdyr) | |||||||||
| Fjeldrype, muskel | |||||||||
| Fjeldrype, lever | |||||||||
| Hare, muskel | |||||||||
| Hare, lever | |||||||||
| Hare, nyre | |||||||||
| Rensdyr, muskel | |||||||||
| Rensdyr, lever | |||||||||
| Rensdyr, nyre | |||||||||
| Rensdyr, fedt | |||||||||
| Moskusokse, muskel | |||||||||
| Moskusokse, lever | |||||||||
| Moskusokse, nyre | |||||||||
| Moskusokse, fedt | |||||||||
| Lam, muskel | |||||||||
| Lam, lever | |||||||||
| Lam, nyre | |||||||||
| Lam, fedt | |||||||||
| Marine skaldyr | |||||||||
| Reje, muskel | Krabbe, "lever" | ||||||||
| Krabbe, muskel | |||||||||
| Kammusling | |||||||||
| Marine fisk | |||||||||
| Fjeldørred, muskel | Fjeldørred, lever | Hellefisk, lever | |||||||
| Laks, lever | Laks, muskel | ||||||||
| Lodde, muskel | Torsk, lever | ||||||||
| Torsk, muskel | Havkat, lever | ||||||||
| Rødfisk, muskel | Hellefisk, muskel | ||||||||
| Havkat, muskel | |||||||||
| Havfugle | |||||||||
| Lomvie, muskel | Ride, muskel | ||||||||
| Lomvie, lever | Ride, lever | ||||||||
| Ederfugl, muskel | |||||||||
| Ederfugl, lever | |||||||||
| Sæler | |||||||||
| Ringsæl, nyre | Ringsæl, muskel | Ringsæl, spæk | |||||||
| Grønlandssæl, muskel | Ringsæl, lever | Grønlandssæl, spæk | |||||||
| Grønlandssæl, nyre | Grønlandssæl, lever | ||||||||
| Hvaler | |||||||||
| Vågehval, muskel | Vågehval, mattak (hud) | Vågehval, spæk | |||||||
| Vågehval, lever | Hvidhval, spæk | ||||||||
| Vågehval, nyre | Narhval, spæk | ||||||||
| Hvidhval, muskel | |||||||||
| Hvidhval, lever | |||||||||
| Hvidhval, nyre | |||||||||
| Hvidhval, mattak (hud) | |||||||||
| Narhval, muskel | |||||||||
| Narhval, lever | |||||||||
| Narhval, nyre | |||||||||
| Narhval, mattak (hud) | |||||||||
Det viser sig at indholdet af forurenende stoffer generelt er meget lavt i landdyr som rensdyr, moskusokse og hare. I havdyr (fisk, sæler, hvaler og havfugle) er indholdet af stofferne i kød generelt lavt, mens spæk fra sæler og hvaler typisk indeholder store mængder vanskeligt nedbrydelige stoffer, og lever fra havfugle samt lever og nyrer fra sæler og hvaler indeholder store mængder af tungmetaller.
Indholdet af flere af stofferne er så højt at det overskrider de internationale grænseværdier for det daglige acceptable menneskelige indtag i kosten. Det gælder både for tungmetallerne cadmium og kvik-sølv og for chlordan, dieldrin, PCB og toxafen.
Hvordan kan man undgå de forurenende stoffer?
Fordelingen af stofferne i dyrene har afgørende betydning for hvor meget den enkelte person indtager. Spiser man kød fra sæler, hvaler og havfugle vil man kun indtage forurenende stoffer i en mængde som er mindre end de internationale grænseværdier for hvad man dagligt bør indtage. Hvis man derimod holder meget af sællever eller tørret fisk med saltet hvalspæk ser billedet noget anderledes ud.
DMU har sammenlignet oplysningerne om indholdet af forurenende stoffer i de enkelte dele af dyrene med oplysninger om hvilke former for traditionel kost befolkningen spiser mest af. På den måde har vi fået en liste over hvad man helst skal undgå eller spise mindre af hvis man vil begrænse sit indtag af forurenende stoffer.
 |
| Sælskindet renses, så det kan indhandles og forarbejdes. Foto DMU/David Boertmann |
De dele af dyrene som har et højt indhold af forurenende stoffer er:
Lever fra torsk, hellefisk, stor grønlandsk krabbe, kongeederfugl, ride, ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.
Nyrer fra ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.
Spæk fra ringsæl, grønlandssæl, vågehval, hvidhval og narhval.
Mattak (hud) fra vågehval.
Hvor kommer forureningen fra?
Undersøgelsen viser at indholdet af forurenende stoffer i det grønlandske havmiljø generelt er lavt sammenlignet med fx industrialiserede områder i Europa. De forurenende stoffer stammer hovedsageligt fra andre steder på kloden. Stofferne bliver transporteret med atmosfæren og havstrømme til det arktiske område inklusiv Grønland efter at være anvendt i industri, landbrug og husholdninger andre steder. En stor del af tungmetallerne findes dog naturligt i Grønland og stammer fra de lokale bjergarter. DMU har desuden påvist, at jagt med blyhagl er en væsentlig kilde for menneskers eksponering med bly i Grønland.
Seniorforsker: Poul Johansen.
Den samlede vurdering af de mange analyser af forurenende stoffer i land- og havdyr bliver præsenteret i faglig rapport nr. 492 fra DMU: "Contaminants in the traditional Greenland diet".
DMUNyt
ISSN 1397-7008
Ansvarshavende:
Henrik Sandbech
Redaktion:
Jens C. Pedersen
Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk
Postboks 358
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde
