|
|
Notitser
Forsøg med jagt på skarver giver kun få lokale fugle
Forsøgsjagterne i Nissum og Ringkjøbing fjorde giver kun et lille udbytte af skarver, som tilmed ofte er tilrejsende fra Limfjorden eller Norge. De fleste lokale skarver trækker nemlig sydpå inden jagten går ind. Til gengæld tyder DMU's optællinger på at jagten har haft en skræmmeeffekt i Nissum Fjord. Der er i alt blevet nedlagt henholdsvis 308 og 364 skarver i de to sæsoner forsøgene har varet. |  |
Dioxin i jord kortlagt
Langt det meste dioxin i jord befinder sig i de øverste 0-10 cm af
jordlaget, mens der kun findes meget små mængder dybere nede i jorden. Det
fremgår af en ny rapport fra DMU. Ind-holdet af dioxin i dansk
landbrugsjord var i den lave ende i forhold til resultaterne fra
udenlandske undersøgelser. Indholdet af dioxin i have- og park jord fra
byområder (København og Nyborg) lå gennemsnitligt 8 gange højere end
landbrugs- jorden. Undersøgelsen antyder |  | således at jorden i København og muligvis også andre byer i særlig grad er forurenet med dioxin. DMU har derfor med støtte fra Miljøstyrelsen iværksat en opfølgning, hvor bl.a. have- og parkjord fra København og en række provinsbyer undersøges for indhold af dioxin.
Følg de kortnæbbede gæs nordpå
I slutningen af marts satte biologer fra DMU en lille satellitsender på ryggen af syv kortnæbbede gæs ved Vest Stadil Fjord. Senderne "sladrer" om hvor gæssene opholder sig, og på den måde får biologerne vigtige informationer om gæssenes trækruter og rastepladser på deres vej fra vinterkvartererne i Europa til deres yngleområder på Svalbard. Du kan følge gæssene på deres flyvetur nordpå og læse mere om dem på DMU's hjemmeside. |  |
|