Notitser

Dioxin i aske fra halmfyr

En ny rapport fra DMU viser at asken fra halmfyr indeholder betragtelige mængder dioxin. Det skønnes at der i Danmark årligt produceres 1 mio. tons aske fra halmfyr. På basis af nye målinger af dioxin-indholdet i asken skønner DMU at det samlede årlige udslip af dioxin udgør i størrelsesorden 4 gram inter- nationale giftighedsækvivalenter. De 4 gram udgør ca. en fjerdedel af det skønnede årlige udslip til luften via røggas fra affalds- forbrændingsanlæg, og er ca. dobbelt så meget som det

skønnede årlige bidrag fra spildevandsslam. DMU's undersøgelse viser også at der er store forskelle fra halmfyr til halmfyr, hvilket forfatterne vurderer primært må hidrøre fra forskelle i forbrændingsbetingelser. Undersøgelserne indgår som en del af Miljøstyrelsens dioxinmåleprogram 2001-2003.

Seniorforsker Asger B. Hansen, aha@dmu.dk
Læs mere om dioxin i bioaske i Faglig rapport 464
Læs mere om Miljøstyrelsens dioxinmåleprogram

Færre næringsstoffer forudsætning for bedre vandmiljø

En projektgruppe med deltagere fra DMU, DHI, GEUS, DJF, Fyns Amt og Århus Amt har foretaget de mest omfattende modelbe- regninger af tab af nærings- stoffer fra oplande, som hidtil er foretaget i Danmark. Arbejdet er en del af det tekniske forarbejde til VMP III. De har brugt modeller til at beregne effekten af forskellige virkemidler på udvaskningen og transporten af kvælstof og fosfor til Odense Fjord. Det fremgår af en ny rapport fra DMU. Modelberegn- ingerne viser at det er

nødvendigt at begrænse tilførslen af både kvælstof og fosfor markant hvis miljøtilstanden i fjorden skal forbedres markant.

Forskningschef Kurt Nielsen, kni@dmu.dk
Læs mere om scenarier for reduktion af næringsstoffer, Odense Fjord, i Faglig rapport 485
Læs mere om forberedelserne til VMP III

Ny viden om kvælstof i søer

Helt nye forskningsresultater fra DMU tyder på at kvælstof kan spille en større rolle for lav- vandede søer end hidtil antaget. Resultaterne viser nemlig at kvælstof kan have betydning for om søen bliver klarvandet eller grumset, hvis niveauet af fosfor er middelhøjt. Næringsstofferne påvirker vandplanterne, som er vigtige for den økologiske balan- ce i søerne. Vandplanterne fungerer bl.a. som skjulesteder for dyreplankton, og antallet af rovfisk stiger, når der er vand- planter i søen. Det er alt sammen

med til at sikre mere klart vand i søen. De nye resultater ændrer dog ikke ved DMU's opfattelse af at fosfor stadig er af størst betydning for vandkvaliteten i de danske søer.

Forskningsprofessor Erik Jeppesen EJ@dmu.dk
Læs mere om kvælstofs rolle for miljøkvaliteten i søer

Nyt EU-projekt om Vandrammedirektivet

For kort tid siden modtog en række europæiske forsknings- institutioner en bevilling fra EU på 4 mio. EURO til et nyt projekt om implementering af EU's Vandrammedirektiv, REBECCA. Formålet med REBECCA er at udvikle nye redskaber til myn- dighederne, som kan belyse sammenhængen mellem de forskellige påvirkninger af søer, vandløb og marine vandområder og det plante- og dyreliv der er i de pågældende vandområder. Denne viden er nødvendig, når politikerne skal beslutte hvilken

indsats der skal ske i forhold til forurening sådan som det er krævet i EU's Vandrammedirektiv. DMU er koordinator for arbejdet med vandløbsdelen af projektet samt bidrager med faglig ekspertise i både vandløbsdelen og i den marine del.

Projektchef Jens Møller Andersen, JEA@dmu.dk
Læs mere om REBECCA

Mindst to adskilte bestande af marsvin
Siden 1997 har 52 marsvin fået monteret en satellitsender på rygfinnen, og senderne har indsamlet oplysninger om de enkelte dyrs bevægelser i op til 1 år. Ved hjælp af satellitsendere har forskere fundet ud af at der er mindst to bestande af marsvin i Danmark som sjældent blander sig med hinanden: Én bestand omkring Skagen og én i de indre danske farvande. Oplysninger fra senderne viser også at de danske marsvin gæster farvandene omkring Tyskland, Sverige, Norge og England, og at visse af de unge marsvin vandrer helt op omkring Shetlandsøerne. Der var dog ingen af marsvinene der tog til den sydlige del af Nordsøen. Det tyder derfor på at marsvinene her er en tredje selvstændig bestand. Undersøgelsen viser bl.a. også hvilke områder som er særligt vigtige for marsvinene på forskellige årstider. Oplysningerne skal bl.a. bruges i forbindelse med vurderinger af bifangst indflydelse på marsvinene.

Seniorforsker Jonas Teilmann, jte@dmu.dk og
seniorforsker Rune Dietz, rdi@dmu.dk
Læs mere om satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande i Faglig rapport 484
Følg andre satellitmærkede dyr